Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Hvorfor manipulerer statsministeren?

Emneord:

REDAKTØRENS KOMMENTAR

Regeringen har med sit skatteudspil medgivet, at det godt kan være, at HK’erens skattelettelser er mindre målt i kroner og øre end direktørens, men til gengæld er den større målt i procent!

“Dem, der får de relativt største skattelettelser med det, vi lægger frem i morgen, det er folk på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Det er fx en HK’er”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dagen før fremlæggelsen.

Det er lodret forkert.

Man kan direkte se af Finansministeriets egne beregninger, at man er nødt til at udelade dele af skattereformen, som primært kommer de højtlønnede til gode, for at nå det resultat. Det gælder lavere registreringsafgift på dyre biler og skattefri arbejdsgiverbetalt telefon. Samtidig er forudsætningen for statsministerens påstand, at HK’eren og direktøren har samme husleje. Flere fremtrædende økonomer kalder det uden tøven “misvisende” og slår fast, at både i kroner og øre og i procent får HK’eren mindre end direktøren.

Hvorfor manipulerer statsministeren så åbenlyst?

Det skyldes tre forhold:

For det første kan befolkningen ikke lide øget ulighed. I forrige nummer af Magisterbladet viste en Gallup-måling, at 68 procent af vælgerne mener, at politikerne på Christiansborg bør arbejde på at mindske den økonomiske ulighed i samfundet. Målinger viser tilsvarende, at ca. 60 procent af danskerne er imod skattelettelser.

For det andet fremhævede Venstre igen og igen under valgkampen i 2015, at man ville give skattelempelser i bunden til helt almindelige danskere. Og det skal helst fremstå, som om man efter valget gør det, man sagde før valget.

For det tredje skal man have Dansk Folkeparti med om bord for at få flertal. Og Dansk Folkeparti hævder, at det er et parti for den helt almindelige dansker og et lønmodtagerparti, selv om partiet de seneste 20 år har stemt for 13 af de 16 mest ulighedsskabende reformer i dansk politik.

Det største problem med regeringens skattereform og finanslov er imidlertid ikke, at regeringen lægger røgslør ud for en politik, som befolkningen ikke ønsker. Det er, at man putter penge i lommen på de velhavende på bekostning af de unge og Danmarks fremtid.

Hvis det nu var sådan, at skattereformen skabte en masse job til de unge, så ville alt jo være fryd og gammen. Men den liberale tænketank Cepos har beregnet, at jobeffekten er meget beskeden, selv om skattelettelserne er historisk store. Til gengæld er ulighedseffekten også historisk stor. Den såkaldte gini-koefficient, der måler forskellen mellem rige og fattige, vil stige med 0,46 procent. Siden 2001 har kun forårspakken fra 2009 øget uligheden i samme omfang.

Så mens mor og far sparer over 100.000 kroner på en Mercedes i E-klassen, så finder man pengene på juniors uddannelse. Grønthøsteren på uddannelserne fortsætter til 2021 i regeringens finanslovsforslag.

I 2012 brugte samfundet 75.800 kr. per studerende. Og når de studerende er færdige med at betale for mors og fars Mercedes i 2021, så er de videregående uddannelser skåret til 64.900 kr. per studerende per år, viser finanslovsforslaget.

Kortsigtet politik, som gør os dummere og fattigere.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen