Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Ny dagpengeregel: Fuldtidsledighed kan bedre betale sig end småjob

Fra 2018 indtræder ny dagpengeregel, der for mange ledige betyder, at det bedre kan betale sig at være fuldtidsledig end at tage småjob. Svært at se nogen fornuft i, kritiserer formand i Magistrenes A-kasse.

Emneord:

Fra årsskiftet kan det for langtidsledige ikke længere betale sig at tage småjob, hvis de har været ledige i mere end 30 uger. Har man bare én times arbejde i løbet af en måned efter de 30 uger, får man nemlig ikke en krone i dagpenge hele den måned. Den regel er meningsløs, mener formand for Magistrenes A-kasse (MA) Per Clausen. 

“Den officielle politik går på at motivere ledige til at tage alt det arbejde, de kan komme i nærheden af. Også hvis det er kortvarigt og i et relativt lille antal timer. Denne regel gør det stik modsatte. Reglen straffer ledige for at tage arbejde, og dét er svært at se nogen fornuft i”, siger Per Clausen.

Reglen udspringer af en politisk aftale mellem Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i et dagpengeforlig fra 2015 og tager udgangspunkt i Dagpengekommissionens anbefalinger.

Her lød det blandt andet, at dagpengekassen skulle lukkes helt i, hvis man havde småjob efter 30 uger med supplerende dagpenge. De tre forligsparter tog den anbefaling til sig, men vedtog også, at det først skulle gælde fra 1. januar 2018.

Per Clausen opfatter Dagpengekommissionens arbejde som et oplæg til at gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Også til at tage midlertidige og kortvarige job. Men det strider denne nye regel ifølge ham imod.

“Når man indfører en regel om, at dagpengene bortfalder helt efter den 30. uge, hvis man tager småjob, så mener jeg, at man indfører en regel, der er direkte i modstrid med den hensigt”, siger Per Clausen.

Et nyt, månedsbaseret system
Fra Beskæftigelsesministeriet lyder det, at det nye månedsbaserede dagpengesystem indebærer, at man bl.a. kan basere dagpengeudbetalingen på registerdata om indkomst. I forlængelse af dagpengeaftalen blev der indgået en tillægsaftale om supplerende dagpenge, og den betyder blandt andet, at man løbende kan genoptjene ret til supplerende dagpenge.

Det månedsbaserede system betyder, at når man har opbrugt 30 ugers ret til supplerende dagpenge, kan man ikke modtage dagpenge i de efterfølgende måneder, hvor man samtidig har arbejde.

“Det vil sige, at man godt kan få dagpenge, hvis man er fuldtidsledig i en måned, men ikke hvis man har deltidsbeskæftigelse. Det synes jeg er rimeligt, fordi vi grundlæggende ikke vil have et system, der understøtter et arbejdsliv, hvor man i længere tid fast arbejder på deltid i en uge og får supplerende dagpenge ved siden af den næste”, oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt svar til Magisterbladet.

Ministeren forklarer, at det i forbindelse med lovforberedelserne er skønnet, at blandt andet de nye regler for genoptjening vil betyde, at omkring 2.000 personer færre årligt vil opbruge retten til supplerende dagpenge.

“Samlet set skønnes det altså, at færre vil opbruge retten til supplerende dagpenge. Det må være det vigtige at hæfte sig ved”, siger Troels Lund Poulsen.

Per Clausen påpeger, at konsekvenserne ved at gå fra et uge- til et månedsbaseret system sikkert er meget større, end partierne bag aftalen gør sig klart.

“De nye regler betyder, at der fremover går en hel måned i stedet for en uge, hvor man ikke kan få dagpenge, hvis man blot har arbejdet i nogle timer på supplerende dagpenge efter de 30 ugers ledighed. Det er altså op til fire gange så længe uden dagpenge”, siger Per Clausen.

Han mener, at aftalen fremviser en politisk frygt for, at ledige udnytter systemet ved både at kunne få dagpenge og tjene penge ved siden af.   

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen