Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Fremtiden er her allerede

Emneord:

LEDER af Camilla Gregersen

Danmark står over for et boom i antallet af arbejdspladser inden for sundhedsteknologi, kan man læse midt i bladet. Sundhedsområdet er presset, fordi antallet af ældre og kronisk syge stiger, og der er derfor brug for nye tanker om, hvordan opgaverne på området kan løses bedre.

Der er ingen tvivl om, at teknologiske nybrud skal spille en rolle, når vi taler om sundhed, men det gælder faktisk alle brancher. Fremtiden tilhører dem, der foretager effektive og socialt accepterede nye løsninger. Socioteknisk innovation og nye forretningsmodeller kommer kun til at gå en vej – nemlig op – i de kommende år.

Når mange går og taler om disruption, er det vigtigt at huske, at fremtiden allerede er her. Den teknologiske udvikling venter ikke på udmeldinger fra en kommission eller et råd – den spurter derudad og skaber og udnytter tidens muligheder.

Robotterne kommer, lyder advarslen fra nogle. Jeg mener ikke, vi skal være bange for robotterne, men i stedet overveje, hvordan vi tager styringen i den udvikling, der allerede er i fuld gang. Mange medlemmer er involveret i at udvikle og styre den nye teknologi. Vi er også dem, der skaber synergi mellem borgernes behov og de teknologiske løsninger, så robotterne skaber mere effektive processer samt højere kvalitet og velfærd, eksempelvis inden for sundhedsområdet. Og endelig er vi dem, der sikrer, at den nødvendige etik er til stede i de processer, som robotterne overtager.

Dansk Magisterforening favner mange fagligheder, og heldigvis tyder alt på, at der er brug for dem alle – nu og i fremtiden. Der er eksempelvis brug for fysikere, matematikere og biologer, men også for kandidater inden for bl.a. kommunikation, sprog, sociologi og kultur. Og først og fremmest er der brug for en tværvidenskabelig tilgang, når nye løsninger vender op og ned på bestående rutiner og pleje.

OECD, konsulenthuse og tænketanke foretager for tiden mange analyser om automatisering af arbejdskraft. De viser alle, at den gruppe, hvor færrest opgaver kan automatiseres, er akademikere, og særligt dem med personlig kontakt som fx undervisere.

Den viden skal vi omsætte til at fastholde fokus på værdien af de lange uddannelser. Vi skal stå vagt om en kandidatuddannelse, der giver faglig dybde og bredt udsyn. Det er af afgørende betydning, at vi i Danmark fastholder et højt uddannelsesniveau, ligesom vi skal satse massivt på efteruddannelse, så vi kan imødekomme efterspørgslen i fremtiden. DM’s medlemmer har en lang række kompetencer, som ikke bliver overflødige – men som skal styrkes og videreudvikles, så alle kan følge med tiden.

Vi har et godt afsæt, fordi vi har en kritisk og nytænkende tilgang til både studier og arbejdsliv. Det giver gode kort på hånden til at foretage risikostyring og eksempelvis tænke individets rettigheder ind i de nye it-systemer. Samtidig har vi på hele det danske arbejdsmarked en stærk kooperativ tradition, der gør nye samarbejder og utraditionelle partnerskaber lettere i branchestrukturer under forandring.

Jeg synes, at det er en fantastisk spændende tid, vi går ind i – en tid med flere muligheder end trusler for DM’s medlemmer. Vi skal tage på os, at vi skal være med til at opfinde, konstruere og skabe de nye måder, som livet skal leves på i fremtiden. At vi kan være med til at undersøge, hvordan det former os som mennesker, at robotter og digitale løsninger er en større del af livet. Vi skal skabe sammenhængskraften i en ny tidsalder.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen