Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Sådan kommer du på den rigtige efteruddannelse

Der er ikke tid nok. Børnene er små. Ny viden bliver aldrig implementeret godt nok. Undskyldningerne for ikke at komme på efteruddannelse er mange. Men ligesom et hus kræver vedligeholdelse, så kræver din faglighed også, at du udvikler den. Her er derfor seks gode råd til, hvordan du kommer på efteruddannelse.

Emneord:

Erkend, at efteruddannelse er vigtigt
Ligesom et hus kræver vedligeholdelse, optimeringer og smartere elløsninger, kræver din karriere også, at du udvikler den, så den altid er tilpasset det job, du sidder i. Betragt det derfor som din opgave at sørge for, at du altid er på niveau med kollegerne omkring dig og på højde med den nyeste viden inden for dit område. Hvis der inden i dig opstår en følelse af, at du sakker bagud, bør du forholde dig til, hvordan du får den følelse til at gå væk. Og her kan efteruddannelse meget vel være en del af løsningen. I det moderne arbejdsliv, hvor udviklingen går hurtigt, handler det – sagt lidt firkantet – om at sørge for at udvikle sig, så man hele tiden holder sig frisk i faget. Så tænk derfor på efteruddannelse som noget, du skal igennem flere gange i løbet af din karriere.

Overkom barriererne
Undskyldninger er der altid nok af. Det gælder også, når folk skal svare på, hvorfor de ikke søger om efteruddannelse. “Det er ikke nødvendigt” eller “der er ikke tid nok”, lyder forklaringerne ofte. Men husk: Efteruddannelse behøver ikke at være et langt forløb, som strækker sig over flere måneder. Efteruddannelse kommer i mange størrelser og kan også bare være, at du deltager på en konference eller kommer to dage af sted på kursus. To af de største undskyldninger for ikke at komme af sted handler om at få privatlivet til at gå op og om frygten for, at den nye viden ikke bliver integreret godt nok. Hvis der er noget på hjemmefronten, der holder dig tilbage, kan du over­veje at fortælle din leder om det. Alle ledere ved, at deres medarbejdere har en hjemmesituation. Og hvis din er, at du på grund af skrigende unger har brug for en studieplads på din arbejdsplads eller ude i byen, mens du læser op til eksamen, så spørg din leder, om ikke I kan finde en løsning på det. At den nye viden bliver integreret på arbejdspladsen, er selvfølgelig alfa og omega, men hvordan det sikres, gemmer vi lidt endnu.  

Find den rigtige efteruddannelse
Underskriften kunne her passende hedde: “Både for dig og din arbejdsplads”. For selv om mange kan have en tendens til at forelske sig i de kurser, de personligt synes er interessante, handler det rigtige efteruddannelsesvalg om at matche det, du gerne vil blive bedre til, med det, din arbejdsplads har brug for. Når du kigger på de forskellige efteruddannelsestilbud, er det derfor vigtigt at have for øje, at kurset ikke bare skal optimere dig, men også understøtte arbejdspladsens fremtidige planer, så du fortsat kan være en vigtig og engageret medarbejder.

Sælg ideen til din chef
Når du har fundet kurset, du vil på, og skal ind til din chef og argumentere for, hvorfor hun skal sende dig af sted, kan du blive hjulpet godt på vej ved at sætte dig lidt ind i hendes hoved. Hvilke parametre bliver din chef målt på? Lad os sige, at hendes p.t. vigtigste opgave er, at hun får gennemført en ny teamstruktur eller skabt mere borgerinddragelse. Hvis du kan argumentere for, at du gennem den efteruddannelse, du ønsker, direkte kan bidrage til, at din chef når sine mål, så stiller du dig selv godt. Essensen af din argumentation kan koges ned til, at du fx siger: “Jeg vil gerne på kursus og tilegne mig flere af den her slags kompetencer. Dem vil jeg bruge, når jeg holder workshops for borgerne, og det er fornuftigt, da vi som organisation står over for mere borgerinddragelse”. Rent lavpraktisk er det også en god idé at tage et stykke papir med, hvorpå du har nedskrevet et par relevante kurser med datoer, geografisk placering, varighed og pris. Så kan din leder se, at du har forberedt dig, og I kan sammen tale om, hvilket tilbud der passer bedst til dig.

Læg en plan, inden du tager af sted
Det er en rigtig god idé at holde et møde, inden du tager af sted på efteruddannelse. Din leder skal selv­følgelig deltage, så I kan tale om, både hvilke forventninger I har til kurset, hvem der skal varetage dine arbejdsopgaver, når du er væk, og fx hvor tilgængelig du skal være på mail og telefon, imens du er på efter­uddannelse. Men det kan måske også være en idé at have en kollega med på mødet. Så er der en til stede ud over dig, som har den direkte hands on-erfaring og derfor ved, hvilke kompetencer der er brug for ude i afdelingen. Derudover kan inddragelsen af kollegaen forhåbentlig betyde, at din nye viden bliver bedre implementeret. For straks når du kommer hjem fra kursus, bliver du mødt af en kollega, som er nysgerrig på, hvad du har lært, og som gerne vil hjælpe dig med at prøve nye ting af.

Evaluer, når du kommer hjem
Det værste, der kan ske for ­arbejdspladsen, som sender dig af sted på efteruddannelse, er, at din nye viden ikke bliver anvendt og derfor går tabt. Den gode leder sørger derfor for, at der sker en evaluering, når du kommer hjem fra efteruddannelse, hvor I taler om, hvad du har lært, og hvordan du på bedste vis bruger den nye viden i afdelingen. Tager din ­leder ikke selv initiativ til denne samtale, er det en god idé, hvis du gør det. Samtalen er nemlig et nødvendigt skridt, hvis arbejdspladsen vil have mest muligt ud af din efteruddannelse, så I sikrer, at den nye viden ikke blot ender som dit privat­eje.  

Kilder: Karsten Lodahl Madsen, karriere­rådgiver i Dansk Magisterforening, og Mia ­Søiberg, ejer af konsulent­firmaet Go’Proces, som arbejder med læring, udvikling og adfærds­ændring. Forfatter  til bogen “Effektiv efteruddannelse”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen