Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Bioøkonomi skaber job

Den bioøkonomiske sektor har potentiale til at blive et jobeventyr på linje med Novo eller vindindustrien, siger eksperterne. Sektoren vil skabe cirka 6.000 nye job til folk med mellemlange og videregående uddannelser, viser studie.

Emneord:

Jobeffekten kan blive stor, hvis Danmark får sat turbo på at udvikle sin bioøkonomiske industri. 

En analyse, som konsulentfirmaet Copenhagen Economics har foretaget for 3F, anslår, at de nye bioøkonomiske muligheder – alene i Danmark – vil give 23.000-24.000 nye job, og at knap hver fjerde skal besættes med folk, der har en mellemlang eller en videregående uddannelse.

Lene Lange, der er professor ved Center for BioProcess Engineering på DTU og en af landets førende eksperter inden for bioøkonomi, siger, at Danmark er “det land i verden, der har den stærkeste industri inden for biologisk produktion, enzymer og fødevareingredienser”.

“Bioøkonomisektoren står til at blive meget stor globalt set. Vi har et landbrug og en fødevareindustri, der vil kunne styrke konkurrenceevnen yderligere ved at udnytte bioøkonomiens muligheder”, siger Lene Lange.

Jobeffekten bliver selvfølgelig større, hvis danske virksomheder gør brug af de nye teknologier til at få endnu mere og højere værdi ud af det, vi dyrker og forædler.

Pluk de lavthængende frugter
Blandt dem, som allerede er langt, er fx Danish Crown Ingredients, DCI, som arbejder med metoder, der kan omdanne 350.000 tons slagteriaffald årligt til biomedicin og kosttilskud, og Arla Foods, der har udviklet en biokemisk metode til at udnytte vallen fra deres osteproduktion til dyrefoder og nye proteinholdige fødevarer. Også forskningsprojektet BioValue SPIR er langt med at udvikle teknologi til bioraffinaderier.

De tre virksomheder er eksempler fra et katalog med 25 virksomheder med en profitabel bioøkonomisk forretning, som Nordisk Ministerråd netop har lanceret.

Kataloget skal inspirere de nordiske lande til at sætte bioøkonomien højere på dagsordenen, forklarer Liv la Cour Belling, der er projektkoordinator i Nordisk Ministerråd.

“I Norden især er der mange lavthængende frugter, som er lige til at plukke. Vi har store mængder af restprodukter fra landbruget og fiskeriet og store skove – og så er vi langt med at udvikle avanceret bioteknologi”, siger Liv la Cour Belling.

Også Morten Gylling, der er seniorrådgiver på KU´s Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, fremhæver, at mængden og kvaliteten af råvarer stiller Norden gunstigt.

“Vi har meget mere uudnyttet biomasse end fx Middelhavslandene. Vi har længe været systematiske i vores indsamling af råvarer som fx organisk affald fra husholdninger og servicesektoren samt naturligvis bi- og restprodukter fra land- og skovbrug”, siger Morten Gylling.

“Men ikke mindst forskningsmæssigt er vi langt og kan udnytte mulighederne kommercielt”, tilføjer han. Morten Gylling skønner, at bioøkonomien i vid udstrækning har erstattet den fossile økonomi om 30-40 år.

Også EU-Kommissionens direktorat for bioøkonomi ser store jobperspektiver i den bioøkonomiske sektor.

Et studie, som direktoratet offentliggjorde sidste år, forudser, at biokemiindustrien vil skabe op imod 1,5 millioner nye job i Europa frem mod 2030 og nå en samlet omsætning på 31 milliarder euro.

Du kan også læse om teknologichef Hanne Risbjerg Sørensen fra DONG Energys afdeling for bioteknologi, New Bio Solutions.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Postdoc projekt med fokus på sociale medier, faglig organisering og fag...

Københavns Universitet - Sociologisk Institut

Statens institut for Folkesundhed

Lektor eller professor i statistik og epidemiologi

Statens institut for Folkesundhed

Roskilde Universitet

Postdoc in Digital Infrastructures

Roskilde Universitet

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen