Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Scient. med en social mission

Motion skal være sjovt og for alle. Det siger sundhedskonsulent og cand.scient. i idræt Rikke Line Klockars-Jensen, der står bag Arbejdspladsernes Motionsdag, der byder på både gåture, naturfitness og kontorstolshockey.

Emneord:

For et par år siden afleverede Rikke Line Klockars-Jensen en spændt søn i sportstøj til sin allerførste Skolernes Motionsdag. Og det summende liv på skolen sendte Rikke Line Klockars­-Jensens tanker tilbage til hendes egne motionsdage i 80’erne, hvor hun med pangfarvede nylonshorts og en T-shirt bundet i siden blev sendt ud i efteråret og fik pulsen op. Hun syntes, at det var et “magisk fællesskab”. Efter at have afleveret sønnen cyklede Rikke Line Klockars-Jensen forbi flere arbejdspladser og havde slet ikke lyst til at sætte sig hjem foran arbejdscomputeren. Og så fik hun en idé:

“Jeg tænkte, at det kunne være fedt, hvis man lavede det samme for arbejdspladser. Når mine børn så kom hjem fra skole, så havde både min mand og jeg også været af sted og kunne fortælle, hvad vi havde lavet. Så vi alle sammen havde lavet en eller anden form for motion den dag”, fortæller hun.

Rikke Line Klockars-Jensen er uddannet cand.scient. i idræt og arbejder som sundhedskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, en landsdækkende idrætsorganisation, der arbejder for at fremme sundhed på danske arbejdspladser. Her holder hun blandt andet foredrag om sunde forandringer og er nu også konceptleder for Arbejdspladsernes Motionsdag, der er blevet en realitet efter et forsøg sidste år med 121 tilmeldte arbejdspladser.

“Bevægelse kan noget, som ikke er det samme som at spise frokost sammen. Det kan danne nogle bånd, som er noget andet end de faglige bånd, og som faktisk kan forstærke dem og trivslen”, siger hun og henviser også til studier, der viser, at folk i god form er mindre syge, mere effektive og gladere.

I år er der afsat et større budget til dagen, der løber af stablen fredag den 14. oktober, samme dag som Skolernes Motionsdag. Målet er at nå op over 1.000 tilmeldte arbejdspladser.

Motion skal også være for Ulla fra regnskab
Rikke Line Klockars-Jensen understreger, at Arbejdspladsernes Motionsdag ikke er et nyt DHL, som hun mest ser som en fest for dem, der løber hurtigt. Alle arbejdspladser kan gratis tilmelde sig, og det er den enkelte arbejdsplads, der sætter ambitionsniveauet. For Rikke Line Klockars-Jensen er det vigtigt, at dagen er for alle.

“Det skal være sjovt, og alle skal kunne være med. Man skal både kunne gå en tur, dyrke naturfitness eller spille kontorstolshockey. Jeg ser en tendens i idrætsverdenen til, at man enten er sportsfanatiker, eller også er man slet ikke til sport. Jeg vil gerne slå et slag for, at bevægelse er for alle, også for Ulla fra regnskab, der aldrig løber en tur”, siger hun.

Som sundhedskonsulent arbejder Rikke Klockars-Jensen generelt ud fra et begreb om “tilpas forstyrrelse”. Det handler om at spore sig ind på den enkelte for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre for personen. Om det er realistisk med et maraton, eller om det nærmere skal være et mål at få gået en tur hver dag.

Rikke Line Klockars-Jensen har også et socialt engagement i sin tilgang til sundhed. Hun startede på den naturfaglige fysiologiske retning på kandidaten og begyndte at fordybe sig i fedmefænomenet, men oplevede, at man her ikke havde svarene på problematikken. Hun valgte derfor at skifte til den sociologisk-humanistiske idrætsfaglige retning, der rummede svarene for hende.

“I den lineære naturvidenskabelige verden har man svarene på, hvad man skal gøre, når man er overvægtig. Men der er jo et missing link, for det fungerer bare ikke i praksis, og det kan jeg ikke hjælpe problemet på vej med”, siger hun.

Man skal bruge psykologi
Ifølge Rikke Line Klockars-Jensen bliver man nødt til at have noget psykologisk viden for at finde ud af, hvordan man løser problemerne, “for verden er jo ikke lineær”, som hun siger og fortsætter: “Jeg har jo mange gange sagt til mig selv: Nu stopper du med at købe den der tebirkes, men så gør jeg det alligevel igen dagen efter”.

Rikke Line Klockars-Jensen specialiserede sig derfor i psykologi og sundhedskommunikation og har for nylig taget en procesfacilitatoruddannelse, som hun “egentlig bruger meget mere end min sundhedsfaglighed”.

Den giver hende nogle brugbare værktøjer inden for forandringsledelse og ­management, som hun trækker på, blandt andet når hun skal nå ud til de ufaglærte.

“De her mennesker har nogle helt andre værdier og er ofte i dårlig form. Men det er vildt interessant at være nysgerrig på, hvad der vil motivere den enkelte. Og snakke med dem om, hvad de kunne have lyst til at forandre i deres liv”, forklarer hun.

For Rikke Line Klockars-Jensen handler det om det gode liv.

“Jeg vil gerne have sundhed ned til noget, som ikke er svært eller besværligt. Så det at gå en tur på stranden og samle rav også kan give mening. Når man styrter rundt og træner til triatlon og siger nej til sine børn, kunne man spørge, om det ikke er federe i stedet at hoppe med op på legestativet”.  

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen