Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Udflytninger sker i sidste øjeblik

1. februar flyttede Færdsels­styrelsen til Ribe. De fleste andre statslige arbejdspladser trækker deres flytning til 2017.

Emneord:
Puslespillet omkring statens udflytninger er ved at tage form. Per 1. februar har Færdselsstyrelsen som den første arbejdsplads fået ny adresse i Ribe. Men en foreløbig opgørelse fra DM´s forhandlingsområde viser samtidig, at det kommer til at vare et år eller mere, før de fleste andre nævn og styrelser følger efter.

Af de 21 statslige arbejdspladser, som Dansk Magisterforening har overblik over, flytter 14 først i 2017. Af de 14 har syv skubbet flytningen så langt, som det lader sig gøre inden for de politisk udstukne rammer, det vil sige til de sidste måneder i 2017.

Kun seks af de 21 arbejdspladser har meldt ud, at de flytter i 2016, og en enkelt, Udlændingestyrelsen, har angivet sin flyttedato til starten af 2018.

DM’s forhandlingskonsulent, Berit Krøyer Rasmussen, har tæt kontakt til tillidsrepræsentanterne på de berørte arbejdspladser. Ifølge hende er der flere årsager til, at udflytningerne bliver trukket til det sidste.

“Det er først og fremmest et spørgsmål om at undgå et dræn af ekspertise fra den ene dag til den næste. Hvis arbejdspladsen udskyder flytningen så længe som muligt, er der et håb om, at affolkningen sker drypvist”, forklarer Berit Krøyer Rasmussen.

“Der er også arbejdspladser, som endnu ikke har fundet en egnet bygning på deres nye lokalitet. Og så ser vi en tendens til, at de har knap så travlt med at flytte på de arbejdspladser, hvor ledelserne skal flytte med”, uddyber hun.

Selv om der er sat flyttedatoer på, er det de færreste medarbejdere, der har modtaget et brev fra deres arbejdsgiver enten med den tørre besked om, at de skal flytte, eller med en varsling på grund af væsentlige stillingsændringer.

“Vi får allerede nu mange henvendelser, og vi forventer, at de eksploderer i de kommende måneder. Folk er stadig i tvivl, fx om reglerne for transporttid, eller om hvilke vilkår der gælder, hvis man flytter sin familie, inden arbejdspladsen flytter fra København. Det kan være relevant for børnefamilier, der skal tage hensyn til skolegang”, forklarer Berit Krøyer Rasmussen.

DM’s forhandlingskonsulent oplyser, at det er besluttet at køre en række prøvesager samlet i AC for at sikre medarbejdernes rettigheder fremadrettet.

“Vi forventer at køre en håndfuld sager på den måde for fremadrettet at sikre os, hvilke rettigheder vores medlemmer har”, siger Berit Krøyer Rasmussen.

DM’s formand, Camilla Gregersen, opfordrer de statslige arbejdsgivere til at skabe ro for at sikre en ordentlig proces for de berørte medarbejdere.

“De har brug for tid til at overveje deres situation i relation til familieliv og karrieremuligheder. Jeg oplever, at ledelsen på de berørte arbejdspladser tager opgaven med at flytte alvorligt, og det er fornuftigt, for de statslige arbejdspladsers arbejde er vigtigt for borgerne”, siger Camilla Gregersen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen