Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Pensionsalder er
ingen hindring for at arbejde

Et voksende antal akademikere fortsætter på arbejdsmarkedet, efter at de er fyldt 65. Det gælder ikke mindst kvinderne. Akademikere er typisk tilfredse med arbejdslivet og har ambitioner om at fortsætte.

Emneord:

Selvom højtuddannede seniorer i de fleste tilfælde kan trække sig tilbage med en pæn pensionsopsparing og nyde deres otium, når de fylder 65 år, så vælger flere og flere at fortsætte med at arbejde. 

Mens der i 2010 var 9.427 højtuddannede mænd og kvinder i alderen +65 år i beskæftigelse, var der i 2014 13.373 seniorer med en akademisk uddannelse i arbejde. Det er en stigning på 42 procent på fire år. Det viser en analyse, Magisterbladet har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Det er en markant stigning, konstaterer professor Bent Greve fra Roskilde Universitet.

“Tallene afspejler, at der er større sandsynlighed for, at akademikere har gode job og et godt arbejdsliv, som de er tilfredse med, og desuden gennemgående et bedre helbred. Og derfor vil de gerne fortsætte på arbejdsmarkedet”, siger Bent Greve, som forsker i arbejdsmarkedet og velfærdsstaten.

Tallene viser desuden, at det især er de +67-årige med en akademisk uddannelse, der i stigende grad vælger at fortsætte med at arbejde. Blandt de +67-årige højtuddannede kvinder, som fortsætter på arbejdsmarkedet, er der i perioden sket en stigning på 71 procent, mens der blandt mænd i samme alder har været en stigning på 52 procent.

Bent Greve tror ikke på, at seniorerne fortsætter med at arbejde, fordi de ønsker bedre økonomi, da de fleste i forvejen har solide pensionsopsparinger. Han afviser også, at akademikere arbejder længere for at efterleve politikernes ønsker om, at danskerne skal arbejde længere.

Nej, forklaringen er, at seniorerne fortsætter med at arbejde, fordi de har et personligt ønske om det og fortsat føler, at de kan bidrage med noget interessant.

“Denne gruppe har typisk gunstige pensionsopsparinger, så hvis de ikke gider arbejde mere, så holder de op, uanset hvad det politiske system siger. Skal seniorer blive på arbejdsmarkedet, skal de derimod dels have en ledelse, der gør dem i stand til at blive der, dels have nogle arbejdsopgaver, de synes er sjove, og som er mulige at kombinere med det helbred, de har”, siger Bent Greve.

På trods af stigende psykisk nedslidning og stress blandt akademikere, så er højtuddannede grundlæggende typisk mindre nedslidte, end andre faggrupper er. Derfor kan de også i højere grad blive ved med at arbejde, og den udvikling tror Bent Greve også vil fortsætte.

“Ja, i det omfang arbejdsgiverne sørger for at tænke i fleksible tilbagetrækningsløsninger, så vil mange højtuddannede seniorer gerne fortsætte. Men udviklingen afhænger af, hvordan arbejdsvilkårene bliver fremover, og i hvor høj grad automatiseringen også rammer de højtuddannede, for det vil ske”, siger Bent Greve. 

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen