Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Sommeruniversitet truet af lukning

Nordisk Ministerråds embedsmænd vil trække støtten. Og selv om den danske forskningsminister er mere positiv, frygter arrangørerne bag Nordisk Sommeruniversitet, at 2015 bliver 65. og sidste sæson.

Emneord:
Første gang, Nordisk Sommeruniversitet (NSU) fandt sted, var i Lysebu i Norge. Året var 1950, og Niels Bohr blandt deltagerne.

Nu frygter arrangørerne, at 2015 kan blive både den 65. og allersidste gang, at 100-150 unge og erfarne forskere, kulturspidser og samfundsdebattører kan mødes i en uge på højskolemaner under former, som de traditionelle forskerkonferencer sjældent levner plads til.

Embedsmænd i Nordisk Ministerråd vil trække det årlige økonomiske tilskud på en million kroner, og det bliver sommeruniversitetets endeligt. Sådan lyder vurderingen fra Carsten Friberg, filosofilektor ved Aalborg Universitet og en af arrangørerne.

“NSU kan ikke køre uden støtte, og ingen har mulighed for at bedrive krævende fundraising ved siden af deres eget arbejde. 100 procents deltagerbetaling vil udelukke mange fra at deltage og ødelægge grundlaget for det særlige demokratiske og uformelle møde, som sommeruniversitetet er. Ryger støtten, bliver årets forskermøde i Vilnius det sidste”, siger Carsten Friberg.

Inte färdig för pensionering
En evaluering, som Ministerrådet selv har bestilt, har ellers givet NSU fine evalueringer med på vejen. De forskningspublikationer, som er et resultat af sommermøderne, får gode eksterne reviews, og sommeruniversitetet beskrives som “fortsatt relevant och därmed inte färdig för pensionering”.

Når støtten alligevel er i fare, skyldes det et sparekrav på 10 procent på Nordisk Ministerråds budget til næste år.

Det er ikke kun kræfterne bag sommeruniversitetet, der ærgrer sig over, at den historiske institution efter 65 år nu står med det ene ben i graven. Det hviderussiske eksiluniversitet i Vilnius har sendt et hjertevarmt støttebrev til medlemmerne af Nordisk Råd, det samme har forskere på Humboldt-Universität i Berlin. Her fremhæves NSU’s evne til at skabe tværfaglige netværk og til at inspirere på en måde, som fx har fået universitetets Nordeuropa-Institut til at eksperimentere med nye læringsformer.

Nordisk merværdi
I Danmark hører det nordiske forskningssamarbejde under uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. I en mail til Magisterbladet understreger ministeren, at det er NordForsk – under Ministerrådet – der beslutter, hvor mange midler man vil afsætte til bl.a. NSU. Men, skriver hun videre:

“For mig at se spiller NSU’s aktiviteter for at fremme forskning gennem netværksdannelse inden for nye områder fint sammen med NordForsks overordnede formål om at støtte aktiviteter, der giver nordisk merværdi. Så det er min opfattelse, at NSU fortsat vil have gode muligheder for at få støtte fra NordForsk til deres gode og relevante aktiviteter”.

Budgettet for 2016 skal behandles af Nordisk Ministerråd i juni. Den endelige beslutning falder i efteråret.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen