Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Svær start på året for Hongkongs demokratibevægelse

Universitetsansatte og deres studerende gik forrest, da Hongkong i efteråret for første gang nogensinde oplevede en massebevægelse for demokrati. Organisationen bag nægter at være slået ned, selv om regeringsleder Leung har opfordret dem til at “rette deres fejl”.

Emneord:
Den 12. januar fik mediemogul Jimmy Lai kastet brandbomber mod sit hjem og sit kontor i et koordineret terrorangreb. Angrebet blev udført af maskerede mænd, som endnu ikke er identificeret. Jimmy Lai er ejer og grundlægger af den Beijing-kritiske avis Daily Apple, foruden at være en prominent støtte af Hongkongs demokratibevægelse.

“Angrebene er et forsøg på at lukke munden på hele den journalistiske stand, ikke bare Jimmy Lai. Hans avis, Apple Daily, er det eneste medie i Hongkong, der vover at kritisere det kommunistiske parti”, siger Willy Wo-lap Lam, Kina-ekspert og tidligere redaktør på Hongkongs største engelsksprogede avis, ­South China Morning Post.

To dage efter terrorangrebet udtalte Hongkongs regeringsleder, CY Leung, at det er Beijings ledere, som har absolut myndighed over Hongkong.

“Hongkongs selvstyre under “Et land, to systemer” har høj grad af autonomi, men ikke en absolut autonomi”, påpegede Leung.

Leung beskrev Hongkongs studerende som en “søjle i samfundet – og de fortjener vores omsorg”.

“Så meget desto mere grund til at rette deres fejl”, forklarede Leung under sin tale, og han signalerede dermed, at kravet om demokratiske valg, som de studerende og prodemokraterne har fremsat, ikke bliver imødekommet.

Økonomiske faktorer
Nogle økonomer mener, at de økonomiske vanskeligheder, som Hongkongs unge står konfronteret med, var en af de vigtigste årsager til sidste års protester.

“En sort fremtid for de unge er den vigtigste drivkraft”, sagde Andy Xie, uafhængig økonom fra Shanghai og tidligere cheføkonom hos Morgan Stanley.

“På den ene side har konkurrencen fra kinesiske unge reduceret indtægtsmuligheden for Hongkongs unge. Lønnen er lav og stiger kun meget langsomt. På den anden side koster en lejlighed på størrelse med en seng ti års indkomst.

Hongkongs unge har ikke noget håb om at få et normalt familieliv. Hongkongs ejendomspriser var i bund i 2003. Siden da er de steget 300 %, mens indtægterne næppe er steget tilsvarende”.

En undersøgelse, offentliggjort i begyndelsen af 2014 af Demographia International Housing Affordability, viste, at Hongkongs ejendomsmarked er blevet verdens dyreste.

Xie nævner ophøret af offentligt boligbyggeri som en vigtig faktor bag den fænomenale stigning i ejendomspriserne.
Ifølge Xie mister Hongkongs unge også konkurrenceevne på grund af det nuværende uddannelsessystem.

“Når globale banker ansætter kandidater fra universiteterne i Hongkong, ansætter de kinesiske studerende, de er som regel de dygtigste”, forklarer han.

“Medmindre der sker grundlæggende reformer på området for offentligt boligbyggeri og inden for uddannelsessystemet, vil Hongkongs ungdom blive marginaliseret”, tilføjer Xie.

Politisk øget bevidsthed
Occupy Central er Hongkongs første og eneste massebevægelse ledet af universitetsstuderende. Medgrundlægger af Occupy Central, Kin-man, beskriver det som en “politisk vækkelse af en hel ungdomsgeneration”, og han mener, det er bevægelsens største fodaftryk for eftertiden.

Det udsagn er sociologistuderende på Chinese University of Hong Kong Emily på 21 år, enig i, selvom studieveninden Annica, også 21, ved siden af bryder fnisende sammen på spørgsmålet. Emily siger: “Hvor politiske diskussioner før foregik i lukkede fora på internettet, diskuterer alle nu politik hele tiden”.

Hun uddyber, at diskussionen efter Occupy Central har en mere helhedsorienteret karakter, så politiske problemstillinger som fx fattigdom ikke anskues isoleret, men bliver sat i en større politisk kontekst.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen