Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Fakta – eller kun den halve sandhed

Emneord:
REDAKTØRENS KOMMENTAR af Pernille Siegumfeldt

For godt otte år siden – i foråret 2007 – bragte Magisterbladet en historie om to rådgivere i Udlændingeservices dokumentationskontor og deres arbejde for at bringe solide facts og baggrundsoplysninger ind i behandlingen af asylsager.

I artiklen beskrev Jan Olsen og Jens Weise Olesen, på det tidspunkt henholdsvis landerådgiver og specialkonsulent, hvordan de metodisk kortlagde, hvad der er op og ned i spørgsmål om menneskehandel i Nigeria, om menneskerettigheder i Afghanistan eller om vilkårene for børneforsorg i Sri Lanka. Jens Weise Olesen forklarede, at deres arbejdsmetoder var frie. Og om Udlændingeservices fact finding-missioner pointerede han videre, at: “Fagligt kan vi selvfølgelig ikke holde til at lave noget, som kritikerne kan plaffe ned igen. Derfor medtager vi kun oplysninger med tydelig kildeangivelse, så enhver kan se grundlaget for resultaterne i rapporten. Vi er da heller aldrig blevet beskyldt for at være uvederhæftige, selv ikke af den mest kritiske flygtningeadvokat”.

I dag, syv år senere, er de to erfarne og internationalt anerkendte eksperter blevet ufrivillige hovedpersoner i den verserende Eritrea-sag. Begge sygemeldte på ubegrænset tid og med hver deres advarsel i personalemappen. Sagen eksploderede, da Jens Weise Olesen stod frem i pressen før jul og fortalte, hvordan han havde følt sig presset til at levere bestemte resultater i rapporten om Eritrea, at han ikke kunne stå inde for rapportens konklusioner, og at hans faglige vurdering havde budt ham at sige fra.

Siden har Eritrea-sagen bredt sig som rødme helt ind i både tidligere og nuværende ministres kontorer. Nok engang er kritiske spørgsmål oppe at vende om lydighedspligt, armslængdeprincipper og om, hvorvidt vi overhovedet kan have tillid til den sagsbehandling og rådgivning, som leveres af et mere og mere politiseret embedsværk.

Måske står det endnu værre til, end de seneste års Zornig-sag, Christiania-sag, GGGI-sag, skattesag og Eritrea-sag har foranlediget os til at tro. En undersøgelse, som Magisterbladet har foretaget blandt 760 offentligt administrativt ansatte, afdækker, at mere end hver tredje embedsmand er blevet presset af sin chef til at udelade væsentlige oplysninger eller bøje konklusioner i strid med sin egen faglige vurdering.

Hvor går grænsen mellem faglighed og politisk loyalitet, og hvor går man som embedsmand hen, hvis ens chef bare kan sige: “Nå!”, når man fremfører en kritik?

Undersøgelsen giver forhåbentlig ny næring til den diskussion.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen