Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vidensiværksætterne er fremtiden

Arbejdsmarkedet for freelancere og selvstændige vokser hele tiden, og DM skal også være fagforening for magisteriværksætterne. Derfor var DM til stede på kommerciel messe i København.

Emneord:
Der bliver længere og længere imellem de traditionelle lønmodtagerjob og karriereforløb, hvor man går fra den ene faste stilling til den næste livet igennem.

Det er en kendsgerning, som ikke mindst kendetegner gruppen af yngre DM-medlemmer. totredjedele af DM’s studentermedlemmer har i en undersøgelse for nylig nævnt, at de overvejer en tilværelse som selvstændig, når de er færdige på universitetet. Job hænger ikke på træerne, så de finder andre beskæftigelsesveje.

Derfor er der intet som helst modsætningsfyldt i, at DM som eneste fagforening var til stede på september måneds kommercielle iværksættermesse i Øksnehallen i København – heller ikke selv om de fleste stande på messen var bemandet med virksomheder, der ville sælge varer og ydelser som revision, coaching, håndbøger i entreprenørskab, mobilabonnementer og carleasing.

Det pointerer Henrik West, der sidder i sektionen for freelancere og selvstændige.

“Her møder vi medlemmer og potentielle medlemmer, og vi markerer os over for omverdenen. DM er især kendt for at forhandle overenskomster for lønmodtagere. Men DM er også en moderne fagforening, som skal arbejde politisk og praktisk for at forbedre vilkårene for freelancere og selvstændige og støtte medlemmerne i en fri tilgang til arbejdslivet”, forklarer Henrik West.

God investering
Allerede nu sælger DM’s medlemmer viden og kompetencer i stor stil, de fleste af dem i enmandsvirksomheder eller i virksomheder med få ansatte.

“Det er jo ikke mindst magisterkompetencer, samfundet skal leve af i fremtiden. Vi kan se, hvordan ideerne om partnerskaber blomstrer på kryds og tværs, og hvordan mange DM’ere bruger hinandens kompetencer og køber dem ind, når de skal løse forskellige opgaver. DM har en vigtig opgave i at skabe ordnede lønforhold for sine selvstændige og i at medvirke til at styrke det faglige fællesskab blandt videns­iværksætterne”, mener Henrik West.

Sammen med Magistrenes a-kasse og en rådgiver fra firmaet “Iværksætterhjælpen” var DM til stede i de to dage, messen varede. Cirka 5.000 mennesker lagde vejen forbi Øksnehallen.

Og selv om der ikke stod en kødrand af mennesker med spørgsmål i DM’s stand, var det en god investering af DM’s tid og penge at være til stede. Det vurderer Ann Mehl, der er de selvstændige DM-medlemmers rådgiver i forhandlingsafdelingen.

“Fx kommer der medarbejdere fra Mybanker forbi og spørger: Hvorfor er I her? Vi får utroligt mange positive tilkendegivelser, fordi vi som eneste fagforening dukker op her for at suge viden til os om det arbejdsmarked, som flere og flere af vores medlemmer er beskæftiget inden for. Vi er her, fordi DM også skal organisere vidensiværksættere i fremtiden”, siger Ann Mehl.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen