Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Stressdom er ikke principiel

Da en stressramt advokat fik medhold i, at han var blevet uberettiget fyret, var eksperterne hurtige til at melde ud, at afgørelsen var principiel. DM mener ikke, at dommen skaber præcedens, men at den blot slår retspraksis fast.

Emneord:
Sagen kort:
En 32-årig advokat blev i juni 2010 sygemeldt på grund af depression og stress. Han blev indlagt på psykiatrisk afdeling og fik en lægeerklæring på, at han kunne vende tilbage til jobbet to måneder senere på nedsat tid. Alligevel valgte arbejdsgiveren at fyre ham. Østre Landsret fastslog den 1. februar, at det var en uberettiget fyring, og dømte arbejdsgiver til at give den fyrede to måneders løn i erstatning. Flere medier skrev, at sagen var principiel, og at stress-syge fremover ikke kunne fyres, hvis de havde papir på, at de kunne vende tilbage til jobbet.

Stress-syge skal ikke længere frygte en fyreseddel, lød det fra flere eksperter i begyndelsen af februar, da en stresssygemeldt advokat i Østre Landsret fik medhold i, at hans fyring var uberettiget. Dommeren lagde vægt på, at den sygemeldte havde en lægeerklæring på, at han kunne vende tilbage til jobbet efter to måneder, og dømte arbejdsgiveren til at give den fyrede to måneders løn i erstatning. DM’s arbejdsmiljøkonsulenter mener dog ikke, at dommen er principiel. 

“Dommen slår retspraksis fast. Det har altid været sådan, at arbejdsgiver kunne bede om en lægeerklæring, og at en sygemeldt med den i hånden er svær at fyre. Det er sådan, at når arbejdsgiver kender din situation og den horisont, der er for, hvornår du er tilbage, så ved arbejdsgiver nemlig, om han skal ansatte en vikar. Så som sådan er der ikke noget nyt i sagen”, siger Minna Melgaard, arbejdsmiljøkonsulent i DM. 

Hun pointerer, at selv med en lægeerklæring er man dog ikke umulig at fyre: 

“Du kan altid blive fyret i Danmark, det drejer sig bare om, hvor høj en pris arbejdsgiver vil betale. Og hvis han vurderer, at din sygdom er en for voldsom gene, så kan han i princippet fyre dig”.

Tidsbegræns din stress
Hverken Minna Melgaard eller Ole Grønne, der også er arbejdsmiljøkonsulent i DM, opfordrer stress-syge til at anskaffe sig en lægeerklæring. 

“En lægeerklæring koster i dag penge, så vi siger til medlemmerne, at de skal vente med at skaffe en lægeerklæring, indtil arbejdsgiver beder om en, så er det nemlig arbejdsgiver, der skal betale den”, forklarer Minna Melgaard.

De to konsulenter mener desuden, at det er svært at sætte en tidsfrist for, hvornår du kan vende tilbage til jobbet, hvis du er ramt af stress: 

“Det er jo ikke ligesom at have brækket benet, hvor man kan sige, at hvis du holder det i ro i tre uger, så er du klar. Det kan være en lang proces, der kræver, at du langsomt vender tilbage til jobbet”.

Selvom sagen i sig selv ikke ændrer meget, er Ole Grønne glad for, at medierne beskæftiger sig med sagen:
“Det er positivt, at sagen har fået den massive omtale, for det er en vigtig debat, og den sender et signal om, at man ikke bare skal fyre en sygemeldt”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen