Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Mange år med skyld og skam

Det er skamfuldt at være forgældet til op over begge ører, siger Claus, der kæmper med en gammel studiegæld på over 1 mio. kroner. Han efterlyser gældsrådgivning som en del af medlemspakken fra DM.

Emneord:
Der står kun 180.000 kroner på det oprindelige gældsbevis, som Claus har hjemme i skrivebordsskuffen. Men i dag skylder han over 1 mio. kroner. 

Og det er på mange måder en ualmindelig høj pris at betale for den cand.mag.-uddannelse, han tog for flere år siden på Københavns Universitet, mener han. 

“Da jeg tog mit første studielån, var der ingen, der havde forestillet sig, at renterne i løbet af nogle år ville komme op og vende på både 20 og 22 procent. Jeg har altid betalt af på min gæld, men det har været efter evne, og det har slet ikke været nok til at begrænse den store rentetilskrivning”, siger han. 

Claus er en af de magistre, der aldrig har haft et fast arbejde. Han har været ansat i kortere projekter i nogle perioder og arbejdsløs i andre. Og han har i flere omgange været selvstændig, hvilket han også er i dag. Den måde at indrette arbejdslivet på har haft store konsekvenser for hans studiegæld. For det er kun mennesker med et fast job, der kan få gældssanering. Skyldnere i såkaldt uafklarede økonomiske situationer kan ikke få nogen hjælp. 

“Jeg føler, at jeg har trukket en nitte. Jeg har søgt 300 job gennem årene, men har bare aldrig været heldig at få et. Og jeg kan ikke få gældssanering, fordi jeg ikke er ansat på ordinære vilkår på en ordinær arbejdsplads. Efter at politikerne i 2009 ændrede lovgivningen, så det heller ikke længere er administrativt muligt at få eftergivet sin studiegæld efter 15 år, står jeg i en meget fastlåst situation”, siger han. 

En lettelse at møde forståelse
Claus er en af de magistre, der har været til møde med advokat Line Barfod, men som ikke har råd til at betale for advokatbistand. Alligevel betegner han mødet som et vendepunkt i sit liv. 

“Hendes konkrete råd til mig var, at jeg med jævne mellemrum skal blive ved med at søge om eftergivelse af gælden hos SKAT. Men derudover fjernede hun skyld og skam fra mine skuldre. Hun slog fast, at jeg ikke er et økonomisk uansvarligt rodehoved, men at jeg er faldet ned mellem flere stole på grund af en række uheldige omstændigheder, som også er politikernes ansvar. Jeg har befundet mig i et psykisk mareridt over den gæld i rigtigt mange år, så det var en fantastisk lettelse at møde et menneske, der virkelig ved, hvad det handler om på det her område”, siger han. 

Claus har flere gange bedt om hjælp hos DM til at gennemskue sin økonomiske situation. Men på trods af venlige og imødekommende konsulenter har han ikke mødt den kompetence, som han fik hos advokaten. Hans opfordring er derfor, at DM hurtigst muligt får lavet en aftale med Line Barfod, så hun kan fungere som ekstern rådgiver for de medlemmer, der har brug for det. 

“Jeg er jo ikke den eneste, der er ved at gå i knæ over studiegælden. Det er noget meget skamfuldt at være forgældet på den måde og noget, man kun har lyst til at involvere meget få mennesker i. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at man møder den helt rigtige rådgivning, når man endelig lukker op”.

Claus er et opdigtet navn. Kildens identitet er kendt af redaktionen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen