Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Carlsbergfondet redder ordnet.dk

Carlsbergfondets bestyrelse har kastet en redningskrans ud til ordnet.dk. En ekstra bevilling på en million kroner sikrer de digitale ordbøger frem til sommeren 2014. “Vi har en stærk forventning om, at Kulturministeriet så kommer på banen igen”, siger Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher.

Emneord:
“Jeg kunne for nylig læse i Magisterbladet, at kulturministeren først var kaldt i samråd til december. Det kunne vi ikke vente på”, siger professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, om bestyrelsens resolutte redningsmanøvre, der sikrer økonomien frem til sommeren 2014 for det lukningstruede ordnet.dk.

Carlsbergfondet giver en million ekstra kroner og lukker dermed et økonomisk hul efter Kulturministeriet, der i år har afvist at give tipsmidler til de digitale udgaver af Den Danske Ordbog, Ordbog over det danske Sprog og KorpusDK.
“Vi deler den forbløffelse og frustration, som Kulturministeriets beslutning har udløst blandt udviklere og brugere af ordnet.dk”, fremhæver Flemming Besen­bacher. 

“Vi var orienteret om den økonomiske situation og vidste, at projektets fortsættelse stod og faldt med pengene fra ministeriet. Vi ville ikke sidde og se på, at dygtige medarbejdere ville forsvinde fra en opgave, som er så væsentlig for dansk sprog og for dansk kultur. Derfor kom vi til undsætning”.

Glæde og taknemlighed
I Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der driver ordnet.dk, er glæden stor.

“Jeg må indrømme, at der faldt en sten fra mit hjerte, da jeg fik beskeden om fondsbestyrelsens beslutning”, siger Lasse Horne Kjældgaard, der er direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

“Vi stod i en rigtig skidt situation efter afslaget fra Kulturministeriet. Carlsbergfondet er i forvejen ordnet.dk’s største bidragyder, og vi er meget taknemlige for den ekstraordinære bevilling og også for den moralske støtte, som vi har modtaget fra fondet”, tilføjer han.

Carlsbergfondet og Litteraturselskabet vil i fællesskab gøre et nyt forsøg på at overbevise Kulturministeriet om, at ordnet.dk er værd at bruge danske kulturkroner på.

“Ordnet.dk repræsenterer den moderne måde at udgive ordbøger på”, siger Lasse Horne Kjældgaard.

“En lille digital redaktion med høje faglige standarder foretager en løbende redigering og fornyelse af indholdet, som straks stilles til rådighed for brugerne. For relativt få midler er ordnet.dk blevet førende på dette felt i Norden og er samtidig blevet en folkelig sprogressource. Det må ikke gå tabt”.

Sårbar økonomi
Ordnet.dk giver gratis adgang til opdateret viden om danske ords betydning, historie og rette brug. For fem år siden var det daglige antal besøgende på ordnet.dk under 2.000. I år har det daglige besøgstal rundet 50.000 mennesker, der i gennemsnit foretager to til tre opslag.

Carlsbergfondet er i forvejen ­ordnet.dk’s største bidragyder og har gennem de seneste otte år brugt lidt over 15 millioner kroner på de digitale danske ordbøger. Kulturministeriet har bidraget med lidt over ni millioner kroner.
Kulturministeriets afslag i år gjaldt en bevilling på 1,2 millioner kroner. Når afslaget har så store konsekvenser for ordnet.dk, skyldes det den økonomiske konstruktion bag projektet.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er en selvejende institution, hvor hele 19 millioner kroner ud af 23 millioner kroner er øremærket til projekter. De sidste fire millioner kroner kommer fra Kulturministeriet til at betale husleje, lys, varme og lønninger til en håndfuld administrative medarbejdere med.

“Alle selskabets faglige projekter er finansieret af offentlige eller private projektpenge, der bliver bevilliget for et eller to år ad gangen. Vi kan ikke flytte penge fra et projekt til et andet, og vi har ingen frie midler”, forklarer selskabets direktør, Lasse Horne Kjældgaard.

Frist frem til sommer
I Carlsbergfondets bestyrelse undrer man sig over, at Kulturministeriet efter mange års engagement ikke længere ønsker at støtte ordnet.dk.

“Det vil være et kæmpetab for Danmark, hvis ordnet.dk må lukke til sommer”, understreger Flemming Besenbacher fra Carlsbergfondet.

“Sproget er stadig en vigtig kulturbærer og en enestående kilde til at forstå den danske mentalitet. Sproget er ligesom historien en del af nationalarven, som vi som moderne borgere i Danmark er nødt til at kende for at kunne bidrage til Danmarks rolle – lokalt og globalt. Hvis et dansk kulturministerium ikke kan støtte bevarelsen og udbredelsen af det danske sprog, jamen, så forstår jeg ikke, hvordan ministeriet definerer dansk kultur. Jeg håber, vi kan få gang i en dialog med ministeriet, for vi har hidtil haft et udmærket samarbejde om ordnet.dk”, siger Flemming Besenbacher.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen