Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

DM: “Nu gnaver de i selve knoglen”

Massefyringer er i gang i ministerier og statslige styrelser. Op imod 75 DM-medlemmer forventes at blive ramt. DM’s beredskab står klar.

Emneord:

Konsekvenserne af, at BoligJobplanen – vedtaget af den tidligere regering sammen med S og SF – nu skal finansieres, eksekveres i disse uger i ministerier og statslige styrelser landet over.

Mens både HK’ere og akademikere i administrative stillinger bliver varslet eller venter på, at turen kommer til deres arbejdsplads, gør de faglige foreninger løbende boet op.

DM’s konsulenter forventer, at op imod 75 magistre i administrative stillinger bliver fyret. Det er dermed langt den største fyringsrunde, som har ramt magistre på det offentlige område i mange år.

Beredskabet står klar til at hjælpe berørte medlemmer, lover forhandlingsleder i DM Lotte Espenhain Møller.

“Tillidsrepræsentanterne og DM’s sekretariat er parate til at yde al den støtte og rådgivning, som vores medlemmer har brug for i en af de sværeste situationer, man kan komme ud for i sit arbejdsliv. Når DM-medlemmers stillinger er på spil i så store fyringsrunder, så rykker vores kollektive fokus automatisk over til at hjælpe den enkelte”, forklarer Lotte Espenhain Møller.

Er der en DM-tillidsrepræsentant tilknyttet arbejdspladsen, er det der, at både varslede eller bare bekymrede magistre skal henvende sig. Telefonvagten sidder også klar i DM.

“Vi er vant til at tale med mennesker i krise. Medarbejdere, der lige er blevet varslet fyret, er sjældent afklarede og rolige, og man skal bare slippe sin vrede, sit raseri eller sin håbløshed løs på os. Det er meget vigtigt, at man har nogen at tale med i situationen. Det er også vigtigt at overveje sin egen sårbarhed, før man lader sine følelser gå ud over fx arbejdsgiveren”, pointerer Lotte Espenhain Møller.

Konsekvenserne skal klargøres
Den voldsomme fyringsrunde i statens administration stiller store krav til ledelsen, både i forhold til den proces, der venter de afskedigede, men også i forhold til de medarbejdere, der bliver tilbage. Peter Grods Hansen, der er næstformand i DM og formand for de offentligt administrative DM-medlemmer, opfordrer på det kraftigste til, at cheferne nu tydeligt melder ud, hvad der ikke længere er råd til.

“I forvejen er der skåret ind til benet i den statslige administration. Med yderligere fyringer gnaver de i selve knoglen. Nu skal der prioriteres benhårdt og justeres i arbejdspladsens servicemål. De mange tomme pladser, som efterlades i administrationen, vil påvirke arbejdsmiljøet og arbejdsglæden. Og det må aldrig være de tilbageværende medarbejdere, der sidder med prioriteringsaben og skal foretage de politiske prioriteringer, når serviceniveauet daler”, siger Peter Grods Hansen.

Han understreger, at DM tager situationen meget alvorligt.

“Arbejdsmarkedet er bundfrossent, og det er et barskt tidspunkt at skulle ud at være jobsøgende på. DM vil gøre sit yderste for at hjælpe vores medlemmer videre, og man skal ikke tøve med at henvende sig, hvis man har brug for rådgivning”, siger Peter Grods Hansen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen