Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Magisterbladet nr. 2, 2012

27. januar 2012

Tenure-track i spil på Københavns Universitet

Elendige karriereveje for forskere og en mere og mere massiv mur mellem ­undervisning og forskning står i vejen for sammenhængskraft på universiteterne. Derfor skal bl.a. brugen af tenure-track-ordningen genovervejes, lovede KU’s rektor på universitetskonference. DM vil holde ham fast på løftet.

Naturen skal have mere plads

Landbruget forurener og sviner fortsat. Samtidig vil fødevarebehovet på verdensplan vokse med 70 pct. inden 2050. Men måske er der håb forude, viste fælles konference på Christiansborg mellem DM og JA, hvor eksperter og politikere diskuterede udfordringer og løsninger.

Naturprojekt i Vejen giver hovedbrud

Vejen Kommune skal genetablere en stor nedbrudt højmose. Udfordringerne for kommunens biologer er store. 100 lodsejere skal frivilligt støtte op om projektet.

Tys-tys om øremærket barsel til mænd

Regeringen ønsker tre måneders øremærket barsel til mænd, men den vil ikke love, at det sker. Også blandt landets arbejdsgiverforeninger vil man ikke udtale sig om emnet før efter trepartsforhandlingerne.

Danske akademikere mest ledige i Skandinavien

Danske akademikere halser efter akademikere i både Sverige og Norge, når det gælder om at finde arbejde. I både Sverige og Norge forventer man fortsat fremgang på jobmarkedet for akademikere.

Norge mangler akademikere

Både danske og svenske akademikere hilses velkommen i Norge, hvor der er stor mangel på højtuddannet arbejdskraft. Der er ingen arbejdsløshed i Norge, og skatten er lavere end herhjemme.

Dansk akademiker i Trondheim

Mens et voksende antal danske akademikere går arbejdsløse, er der ingen akademikerarbejdsløshed i Norge. Det oplever DM-medlem Toke Meier Carlsen, som arbejder i en fast stilling i Trondheim.

På vej mod en professionsdidaktik – for mennesker

Læreruddannelsen er i sin tid i alt væsentligt udsprunget af højskolekulturen. Det har læreruddannelsen i mange år forsøgt at distancere sig fra, bl.a. gennem en øget akademisering. Det kan der være mange gode grunde til. Nogle af dem pegede højskolens kritiker og forkæmper Jakob Knudsen (1858-1917) på for over 100 år siden. Han havde følgende dom over de problematiske tendenser i højskolen dengang:

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen