Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

110 nye videnpilotjob til 13.000 ledige akademikere

Der er stærke argumenter for at styrke videnpilotordningen mere, end ­regeringen lægger op til i sit finanslovsudspil, siger tidligere overvismænd.

Emneord:
Regeringens såkaldte markante løft til videnpilotordningen er en fuser.

Sådan er holdningen i de akademiske fagforeningers paraplyorganisation AC, efter at regeringen i sit finanslovsforslag har foreslået at løfte finansieringen af ordningen til i alt 52 mio. kroner i 2013.

Ifølge AC’s beregninger vil beløbet samlet set give plads til ekstra 110 videnpiloter næste år. Men de ekstra penge skal sammenholdes med, at der i øjeblikket er over 13.000 ledige akademikere, hvoraf mange står til at ryge ud af dagpengesystemet efter nytår. Hertil kommer, at ledige med en mellemlang videregående uddannelse fremover også omfattes af ordningen, hvilket fordobler antallet af ledige, der kan få et videnpilotjob.

“Man skal ikke være en stor matematiker for at se et totalt misforhold mellem, hvor mange der har brug for en håndsrækning, og så det forhold, at regeringen foreslår 110 ekstra videnpiloter til næste år”, siger afdelingschef i AC Niels Lykke Jensen.

Han peger på, at ordningen i realiteten betaler sig selv.

“Det, ved vi sker, ikke i det første, men i de efterfølgende år i form af færre ledige på dagpenge og højere vækst i virksomhederne og dermed et større skattebidrag til staten. Ordningen virker simpelthen”.

Godt 500 nyuddannede akademikere har indtil nu været omfattet af ordningen, og ifølge Videnskabsministeriet får 2/3 af videnpiloterne efterfølgende fast job.

Videnpiloter en samfundsøkonomisk gevinst
Samfundsøkonomisk ville det give god mening at lægge flere penge i ordningen, end regeringen foreslår. Det siger tidligere overvismand, professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

“Det er ubestrideligt, at ordningen har været en succes. Så ud fra en cost-benefit- betragtning mener jeg, at der er stærke argumenter for at øge volumen”.

Videnskabsministeriet gennemførte i 2010 en undersøgelse blandt virksomheder, der har deltaget i ordningen. Ifølge undersøgelsen skabte videnpilotprojekterne en ekstra årlig værdiskabelse på ca. 66 mio. kr. i 60 virksomheder, som kunne følges over et treårigt tidsrum.

Men selvom argumenterne taler for en markant øget finansiering af ordningen, er regeringen presset politisk af blandt andet LO, der mener, at videnpilotordningen indebærer en favorisering af højtuddannede ledige.
Ifølge Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) kan ordningen dog udvides, uden at det går ud over andre grupper. A-kassen peger blandt andet på de mange mia. kroner, staten poster i de private jobaktører, der trods vedholdende kritik fortsat varetager en stor del af beskæftigelsesindsatsen.

“Der bruges enormt mange midler på hele anden aktør-området, på ordninger og foranstaltninger, på jobsøgningskurser og offentlige løntilskudsjob, penge, der ikke har samme effekt, og som kunne udnyttes langt bedre på videnpilotordningen”, siger afdelingschef i MA Marianne Rossander.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen