Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Bundlinjetænkning og uddannelsespolitik

Emneord:

KOMMENTAR

I juli 2011 afholdt verdenslærerorganisationen Education International (EI) kongres i Sydafrika. Organisationen omfatter fagforeninger fra alle dele af kloden med i alt ca. 30 millioner medlemmer på alle niveauer af uddannelsessystemet. DM deltog som eneste danske repræsentant for ansatte ved professionshøjskoler og universiteter. Hovedpunktet på kongresprogrammet var vedtagelsen af et omfattende education policy-dokument, der ligger meget tæt op ad DM’s uddannelsespolitik med vægt på “uddannelse som et offentligt finansieret gode”. Dog var det først under selve kongressen, at det – blandt andet via DM’s aktive indsats – lykkedes at samle og skærpe modstanden mod student fees, også på de øverste uddannelsesniveauer.

For DM er denne præcisering overordentlig vigtig. Med det pres, der er på uddannelsesinstitutionernes budgetter, og den generelle økonomiske nedtur hører vi flere og flere røster tale for indførelse af studentergebyrer. De typiske argumenter er, at kun deltagerbetaling kan sikre tilstrækkelig høj kvalitet, og at deltagerbetaling samtidig giver mere seriøse og flittige studerende. Vi må oven i købet lægge øre til påstande om, at satsning på uddannelse har bidraget til den økonomiske krise og er med til at fastholde eller endog øge uligheden i samfundet. De, der advokerer for en vis egenbetaling for velfærdsgoder som uddannelse og sundhedsydelser, henviser ofte til udenlandske erfaringer. Men henvisningerne er selektive og misvisende.

Samtidig med at de 1.400 delegerede på kongressen i Cape Town heftigt debatterede det hensigtsmæssige i en total modstand mod  studentergebyrer, gik hundredtusinder af chilenske studenter og arbejdere på gaden for at kræve fri og lige adgang til universitetsuddannelser af høj kvalitet. Anført af den 23-årige formand, Camilla Vallejo, formåede studenterrådet ved Chiles førende universitet at rejse en folkestemning mod de neoliberale uddannelsesreformer, som blev gennemført under Pinochets regime og videreført under de efterfølgende demokratisk valgte regeringer. Chile har et af verdens mest ulige uddannelsessystemer, hvor private universiteter dominerer, og markedsgørelse og vægt på profit gennemsyrer alt. Resultatet er ringe kvalitet for tårnhøje gebyrer.

Det tankevækkende og inspirerende ved studenternes protester i Chile er, at befolkningen bakker op. Ifølge meningsmålinger støtter mere end 75 % studenternes kamp for mere lighed i uddannelsessystemet. Studenterlederen Camilla Vallejo har med sit opråb til regering og uddannelsesinstitutioner om at satse på “uddannelse, ikke profit” overbevist chilenerne om, at et styrket og bedre offentligt uddannelsessystem bidrager til et mere retfærdigt samfund og et bedre demokrati.

Studenterprotesterne ser ud til at kunne få afgørende betydning for den politiske udvikling i Chile. Og de bør og kan få betydning også uden for Chile. Camilla Vallejo er medlem af Chiles kommunistiske parti, hvilket hun aldrig har lagt skjul på. Alligevel er hun et af eksemplerne i Time Magazines valg af “the protester” som årets profil, og the Guardians læsere har med 78 % peget på hende som året mest betydningsfulde over andre nominerede som fx Angela Merkel og Sidi Bouzid, den tunesiske gadesælger, der ved at sætte ild til sig selv startede det arabiske forår. Modstanden mod de neoliberale uddannelsesreformer med markedsgørelse og bundlinjetænkning, som har domineret udviklingen gennem de seneste 10-15 år, og som også har præget den danske udannelsespolitik, ser ud til at finde klangbund langt uden for Chiles grænser. At den i så høj grad har vakt opsigt i England, kan skyldes, at man også der oplever de negative konsekvenser af markedsgørelsen i form af tårnhøje studentergebyrer, som har ført til massive protestdemonstrationer i det forgangne år.

Lad mig opfordre den danske regering til at studere reaktionerne i Chile og England nøje og – inden det er for sent – dreje uddannelsespolitikken væk fra bundlinjetænkningen og i stedet satse massivt på offentligt finansieret uddannelse til alle, der har evnerne. For de har jo ret, de chilenske studerende: bedre offentlig uddannelse giver et bedre samfund.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen