Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

AC-analyse: Spekulation i løntilskudsjob

Den eksplosive udvikling i offentlige løntilskudsjob ligner jobkarruseller, hvor ledige udnyttes som billig arbejdskraft. Men det er svært at på­vise, eller afgøre, om loven overtrædes, siger Akademikernes Centralorganisation.

Emneord:

Landets kommuner skal overholde stramme budgetter og samtidig skaffe ledige i arbejde, for det giver flere penge. Det er derfor meget tillokkende for kommunerne at fyre fastansatte og hyre løntilskudsansatte, selv om det er ulovligt. For kommunerne har et klart økonomisk rationale i at have en høj kadence af offentlige løntilskudspladser, udtaler chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation (AC) Rasmus Conradsen.

“Hvis man nu skar alle offentlige løntilskudspladser væk, ville det helt klart påvirke serviceniveauet i kommunerne. Men kriteriet for offentlige løntilskudspladser er faktisk, at de skal ligge udover normeringer og servicerammer. I praksis er det meget tillokkende for kommunerne at have en ansat i et offentligt løntilskudsjob i stedet for i en ordinær ansættelse”, siger Rasmus Conradsen.

Kommunerne får højere refusion af staten, hvis ledige sættes i løntilskud, end hvis de ledige ikke aktiveres. Desuden er kommunerne i en budgetklemme i øjeblikket, forklarer Rasmus Conradsen og påpeger, at det er “besnærende” for kommunerne at benytte gratis arbejdskraft.

Mange kommuner må på grund af statslige aktiveringskrav mangedoble deres aktivering bare for at holde ledige i gang. Det sker blandt andet i Københavns Kommune, som det seneste år har forøget antallet af løntilskudsansatte drastisk.

Ifølge professor på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen kan tallene dække over, at man ét sted i kommunerne fyrer, mens man et andet sted samtidig hyrer med løntilskud.

“Hvis det er tilfældet, så mener jeg, det er et stort moralsk problem for samfundet. Det skaber incitamenter for, at man gør folk arbejdsløse, selv om der egentlig er brug for dem, for bagefter at sætte dem ind i en jobtilskudsordning”, siger Poul Erik Mouritzen.

Ude af balance
Han understreger, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at sige noget sikkert om, hvorvidt kommunerne sidder med den “smoking gun”, som tallene tyder på. For sammenhængen mellem fyringer og ansættelser i løntilskudsjob i kommunerne er ikke tilbundsgående undersøgt.

Men ifølge en nyere analyse fra AC om ungepakkens konsekvenser for nyuddannede akademikere er det særligt de offentlige løntilskudsstillinger, der fortrænger ordinære ansættelser. I 22 procent af de offentlige løntilskudsjob ville stillingen i høj grad eller i nogen grad være besat af en person på almindelige ansættelsesvilkår, hvis den offentlige arbejdsgiver ikke havde mulighed for at ansætte aktiverede med støttekroner, konkluderer AC i analysen.

“Det er fint med et vist offentligt udbud af løntilskudsjob. Men meget tyder nu på, at vi er ude over balancen for, hvem der får glæde af det, og hvad der kan kaldes udnyttelse af gratis arbejdskraft”, siger Rasmus Conradsen og understreger, at det i lovens forstand nærmest er umuligt at påvise, at en løntilskudsstilling fortrænger en ordinær stilling. De facto kan der nemlig meget nemt ske det, at en opsagt stilling ikke genbesættes, men at opgaverne omdefineres, og kommunen i stedet for får en løntilskudsansat til at varetage arbejdet.

“Det bliver på den måde nemt til en slags offentlige løntilskudskarruseller, hvor én i løntilskud overtager en stilling fra en anden i løntilskud. Det kommer der aldrig en varig ordinær beskæftigelse ud af”, siger Rasmus Conradsen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen