Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Magisterbladet nr. 6, 2011

25. marts 2011

32 museer mister arkæologien

Det faglige niveau på museerne skal løftes, mener Kulturarvs­styrelsen, der vil reducere antallet af arkæologiske museer fra 42 til 10. Men det får katastrofale konsekvenser, lød beskeden på et stormøde mellem styrelsen og 180 museumsfolk og lokalpolitikere.

En velspækket kasse

DM’s reservefond er mere fyldt end nogensinde. 263 millioner kroner ligger klar, hvis medlemmerne kommer i konflikt, men pengene bruges sjældent på strejker. Og en storkonflikt for DM-medlemmer er højst usandsynlig, lyder vurderingen.

Eksperter: Strejkekasser har nået grænsen

Akademiske fagforeninger har sparet mere end milliard kroner sammen til storkonflikter. Grænsen er nået, og milliarderne kommer sikkert aldrig i spil, konkluderer eksperter i strejker og konflikter.

Barselsregler truer kvindelige ph.d.er

Universiteterne får ikke fuld lønrefusion, når postdoc’erne og ph.d.erne er syge eller på barselsorlov. I 2010 kostede det alene Institut for Antropologi ved Københavns Universitet en million kroner. I en tid med dårlig økonomi vil der være et stigende incitament til at fravælge fødedygtige kvinder til stillingerne, frygter institutleder.

Klar til optagelse

Danskernes Akademi på DR2 formidler viden til befolkningen. Det er forelæsninger på tv-skærmen. Mange af forelæserne underviser til daglig, men kun et fåtal har været i fjernsynet før. Lars Trudsø, medieretoriker og konsulent i DR, træner forelæserne, inden de går på skærmen, så de kan levere en bedre performance. Magisterbladet var med på sidelinjen en tilfældig dag i DR Byen.

Ophavsretten under lup

Skal lovgivningen mod fildeling strammes, eller skal der findes helt nye veje for at sikre kunstneres rettigheder mod den digitale trussel? Det skal en dansk ledet forskningsgruppe forsøge at finde svar på over de næste tre år.

Af en Lektors Dagbog: "Jeg skyder forskningen foran mig"

“Den store udfordring for mig og andre universitetslektorer, tror jeg, er at skaffe sig sammenhængende tid til forskning. Man kan aldrig få nok, for man kan ikke nå at fordybe sig i sit stof, hvis man bare har et par timer hist og et par timer pist”.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen