Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Overraskende ens

I sommer lavede Magisterbladet en stor undersøgelse af de nyuddannede humanisters arbejdsmarked – en undersøgelse, der på mange områder stillede de samme spørgsmål som scient.-undersøgelsen i dette nummer. Og så er det jo nærliggende at spørge: Ligner scient.er og humanister hinanden, eller er de fra hver deres planet? Magisterbladet er dykket ned i tallene fra begge undersøgelser.

Emneord:

Er der flere lederambitioner blandt scient.er end humanister? Er det scient.-erne, der skaber de nye vækstområder? Og er der længere mellem jobansøgningerne fra humanisterne? Nej, er svaret til alle tre spørgsmål. Og det er kendetegnende, når man sammenligner scient.er og humanister i de to undersøgelser, for der er flere ligheder end forskelle, og når de to grupper adskiller sig, er det sjældent på de punkter, hvor man kunne få bekræftet fordomme eller forventninger.

Tilbage til de tre spørgsmål: Mens 30 procent af scient.erne drømmer om at blive ledere, kan humanisterne lige knibe sig op på en lidt højere andel af lederaspiranter. Og det samme gælder for, hvor mange der rent faktisk er ledere – her er det seks procent af de nyuddannede humanister og fem procent af scient.erne.

I forhold til at skabe et nyt forretningsfelt eller vækstområde har humanisterne førertrøjen på. Her kan 40 procent af humanisterne svare bekræftende – det har de gjort i enten nuværende eller tidligere job – mens det samme gælder 30 procent af scient.erne.

Lysten til at få nyt arbejde ser ud til at være størst blandt humanisterne. I hvert fald har 57 procent søgt nyt arbejde inden for det seneste år, mens kun 47 procent af scient.erne har haft en ansøgning ude. Men scient.erne har måske en helt naturlig grund til at være godt tilfredse, for de har i undersøgelsen en noget højere succesrate med at få arbejde med primært akademisk indhold. 84 procent har akademisk arbejde, mens kun 67 procent af humanisterne har primært akademisk arbejde.

Tendensen er også, at der i højere grad er sammenhæng mellem scient.ernes uddannelse og arbejde end for humanisternes vedkommende (se diagram overfor). Humanister varetager i forlængelse heraf også i langt højere grad “utraditionelle job”, og den tendens er måske også medvirkende til, at scient.erne er mere tilfredse med det valg af uddannelse, de i sin tid traf. 55 procent svarer et klart ja til, at de ville vælge samme uddannelse igen, hvis det var i dag, de skulle træffe valget. Kun 41 procent af humanisterne er lige så tilfredse.

Mangler it og formidling
De to gruppers veje ud på arbejdsmarkedet er på mange områder parallelle. En tredjedel af både humanister og scient.er får en fast fuldtidsansættelse som første job. Til gengæld er scient.erne oftere midlertidigt ansatte eller projektansatte, mens humanisterne oftere er i aktivering eller løntilskud.

Når scient.er og humanister bliver spurgt om, hvilke kompetencer og færdigheder de mangler, så er svarene forbløffende ens, når man tager i betragtning, hvor forskellige uddannelserne er. Fire ud af fem af de mest savnede kompetencer er de samme for scient.er og humanister, nemlig færdigheder inden for it, formidling, sprog og projektledelse.

Og lighederne gør sig også gældende, når de to grupper skal prioritere, hvad der er vigtigst. For begge grupper er “spændende arbejdsopgaver” på en klar førsteplads, derefter følger “at få familie- og arbejdsliv til at gå op”, “mulighed for at udvikle sig”, “at tilføre andre/samfundet noget positivt”, “at tjene penge” og på sidstepladsen “at gøre karriere”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

NY CARLSBERGFONDET

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

NY CARLSBERGFONDET

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen