Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Mellem eksperimentel fysik og markedsføring

Jacob Sparre Andersen er freelanceforsker og udvikler. Udfordringen for hans unge virksomhed er at finde et langsigtet fokus, men det er svært at sige nej til spændende opgaver.

Emneord:
Hvad vil og kan Jacob Sparre Andersen med sin virksomhed?

“På en måde er det jo vanvittigt bredt, fordi jeg i sidste ende sælger mine samlede kompetencer, der startede med eksperimentel fysik, så har jeg lavet bioteknologi, jeg har været forbi som underviser på it-uddannelsen, og så har jeg været ansat i en Nykredit”. Svaret rummer både det uendeligt fascinerende ved Jacob Sparre Andersens evner og virke, men måske også den langsigtede udfordring for hans virksomhed.

For selvom programmering og matematik er den faglige røde tråd mellem forskningen i komplekse systemers fysik ved Niels Bohr Institutet og udviklingen af analytiske modeller til at forudsige bevægelser på finansmarkederne i en forskningsafdeling i Nykredit, er det ikke nødvendigvis markedsføringsmæssigt nemt at forklare potentielle kunder.
“Jeg vil sige, at et langsigtet fokus, det mangler jeg nok. Jeg søger stadigvæk efter den rigtige form, men har ikke fundet den endnu. Omvendt, når jeg sidder med et konkret projekt, kan jeg ikke se, at jeg mangler fokus”.

Men faktisk var tanken med virksomheden i begyndelsen relativt smal: At videreudvikle de modeller, han havde arbejdet med i Nykredit. Men med den økonomiske krise er interessen for denne type produkt forduftet. I stedet for har Jacob Sparre Andersen været hyret til at udvikle it og anden matematisk modellering, blandt andet “spell-checkers”, for et dansk spilfirma, der ville begrænse brugen af bandeord på en chat. Det andet store projekt i det forløbne år har været at udvikle software, der analyserer og klassificerer tekster på asiatiske rejseblogs. Kunden var det Skandinaviske Turistråd, der ønskede at bruge positive og troværdige tekster fra asiatiske rejsende i sin markedsføring.

Fristende med en fast månedsløn

Lige nu arbejder Jacob på to projekter: Dels er han med til at udvikle måleudstyr for en britisk golfekspert, dels udvikler han maskinoversættelsessoftware for et dansk spilfirma.

Egentlig var planen, at han skulle gå fuld tid på barsel med sit halve år gamle barn fra efteråret, men golfprojektet og det faktum, at han som enmandsvirksomhed ikke er medlem af en barselsfond, kom i vejen. Der skal jo brød på bordet.

En gang imellem kigger han da også på jobannoncer.

“Det er da fristende at vide, at der tikker en månedsløn ind hver måned, og når man så lige er blevet far, er det jo blevet endnu mere påtrængende”.

Alligevel skal man ikke regne med at se Jacob Sparre Andersen i en fast stilling foreløbig.

“Jeg har kun søgt ét job ud over min ph.d.-stilling i 2002. Det var en uopfordret stilling ved Terma, der netop havde fået ordre på at levere udstyr til den internationale rumstation. Jeg vil have lov til at lave sjove ting, uanset om anvendelsen nu lige er finansmarkedet, eller om det er sprog eller markedsføring. Hvis jeg kan bruge mine kundskaber og samtidig blive udfordret, så vil jeg gerne have lov til at arbejde med projektet”.

Som freelancer på højt fagligt niveau er det nødvendigt at holde kompetencerne ved lige og udvikle sig. Derfor skriver Jacob Sparre Andersen fortsat videnskabelige artikler, ligesom han plejer kontakten med sin gamle forskergruppe på Niels Bohr Institutet.

“Det er ikke alt, hvad der foregår der, som går i helt den samme retning, som den jeg efterhånden er gået, men der er gode intellektuelle udfordringer i det, og tilsyneladende er mine bidrag stadigvæk velkomne”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Dekan til SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københav...

Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen