Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Magisterbladet nr. 12, 2011

19. august 2011

De usædvanligt sædvanlige humanister

Vi hører dem jævnligt. Historierne om en humanist, der har fået en spændende og helt utraditionel stilling. Ofte i en virksomhed, man slet ikke kunne forestille sig havde brug for viden om filosofi, kunsthistorie, etnologi – ja, fortsæt selv rækken. Men når vi netop hører historien jævnligt, giver det så mening at kalde jobbene utraditionelle? Magisterbladet kaster et blik på humanisternes veje på arbejdsmarkedet gennem de seneste 40 år.

Humanister indtager hele arbejdsmarkedet

Humanister er den akademiske gruppe, som er blevet mest eftertragtet på arbejdsmarkedet. Det skyldes især stor efterspørgsel på humanister i det private erhvervsliv, hvor der især skabes nye jobområder.

Humanister er en fleksibel arbejdsstyrke

Landets nyeste humanister skifter hyppigt arbejde og er desuden også oftest meget glade for det arbejde, de bestrider. For dem er et spændende og udfordrende arbejde vigtigere end karriere og høj løn.

7 skarpe til DI om humanister

Dansk Industri mener, der uddannes for mange humanister fra de danske universiteter. I stedet burde samfundet (universiteterne) satse på at uddanne flere af den type kandidater, der ifølge DI giver det højeste samfundsøkonomiske afkast, nemlig tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidater. Ellers vil der opstå et gab mellem den type medarbejdere, virksomhederne efterspørger, og udbuddet af arbejdskraft.

"Det er useriøst og unuanceret"

Magisterbladet mødtes til en længere snak med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) for at høre om hendes syn på humanisternes eksplosive fremgang på arbejdsmarkedet, og hvilke fremtidige udfordringer hun ser i samarbejdet mellem universiteterne og arbejdsmarkedet.

Human- og socialvidenskaberne negligeres

Selvom EU’s milliardtunge forskningsprogrammer i fremtiden vil gå mere task force-orienteret til de store samfundsmæssige udfordringer, spiller social- og humanvidenskaberne i stigende grad en birolle. Det er tåbeligt ressourcespild, lyder det i en protest, der har bredt sig fra Freie Universität Berlin til en lang række institutioner i hele Europa.

Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen