Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Nervøsitet før fyringer på Vestas

Ledelse og medarbejdere i Vestas forhandler i disse dage om antal og vilkår for kommende afskedigelser.

Emneord:

Vindmøllefabrikken Vestas skærer ned på sine aktiviteter i Danmark.

Ifølge Vestas’ ledelse må omkring 3.000 medarbejdere regne med at blive afskediget, heraf langt de fleste i Danmark.

Første og største fyringsrunde vil efter planen forløbe i slutningen af november måned. Derefter følger to mindre runder i perioden frem til næste sommer.

“Jeg tror, at en del medarbejdere har haft en fornemmelse af, at der var noget på vej. Men at omfanget af afskedigelser bliver så stort, tror jeg kommer som en mavepuster for langt de fleste. Det er en rigtig, rigtig hård tid, vi går i møde”, siger DM-medlem Jens Bjerre Birkholm, der til daglig arbejder med videoproduktion i Vestas’ kommunikationsafdeling.

Fyringer skal forhandles
Både omfang og vilkår under de kommende afskedigelser skal forhandles mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver loven om masseafskedigelser.

Vestas’ akademikere har ingen overenskomst eller tillidsrepræsentanter. Jens Bjerre Birkholm har plads i det forhandlingsudvalg, der i disse dage forsøger at finde andre udveje end massive afskedigelser. Han sidder ikke som DM-repræsentant, men som en af seks sikkerhedsrepræsentanter for funktionærer uden overenskomst.

Jens Bjerre Birkholm ønsker ikke at kommentere de aktuelle forhandlinger, men siger generelt om stemningen på en af Danmarks største virksomheder:

“Mange medarbejdere har indtryk af, at ledelsen har forsøgt at undgå fyringer så længe som overhovedet muligt. Folk er i stedet sendt på kurser og arbejdsfordeling. Det letter ikke den økonomiske situation for de medarbejdere, der nu bliver ramt af en afskedigelse, men psykologisk gør det en forskel, om man forstår, hvorfor noget sker”.

Global efterspørgsel
Ifølge Vestas’ ledelse sker afskedigelserne som led i en omlægning af virksomheden fra en dansk virksomhed til en global virksomhed.

Langt de fleste vindmøller bliver i dag bestilt af lande uden for Europa.

Vestas havde ved indgangen af 2010 omkring 21.000 ansatte. Ifølge Vestas’ ledelse vil der også ved udgangen af 2010 være omkring 21.000 medarbejdere. Færre i Danmark. Flere i udlandet.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen