Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Nyt job: Anne Nybo

Anne Nybo, 31 år, fra projektkoordinator i Mellemøstafdelingen, KVINFO, til mellemøst­konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd

Emneord:
Hvad skal du lave i dit nye job?
Jeg skal arbejde med mellemøstprojekter i Dansk Ungdoms Fællesråds internationale afdeling, og jeg kommer primært til at arbejde med unge danskere og arabere under programmet “Agents of Change: MENA – DK Youth Program”. Jeg skal rådgive de af DUF’s medlemsorganisationer, der gerne vil arbejde med projekter i Mellemøsten. Jeg rådgiver i forhold til, hvordan man får del i den projektpulje, der er på området, og hvordan man kommer videre fra den gode idé til et færdigt projekt. Derudover får jeg ansvaret for et tværpolitisk projekt, hvor danske ungdomspartier arbejder sammen med libanesiske ungdomspartier. Samarbejdet skal udvides til flere lande i regionen, så det går fra at være et dansk-libanesisk projekt til at blive et dansk-arabisk projekt. Derfor tager jeg om en uge til Syrien, Palæstina og Algeriet.

Hvad er det, du kan?
Jobbet hænger rigtig godt sammen med mit job i KVINFO, hvor jeg også arbejdede i Mellemøstafdelingen, og mine studier i arabisk. Jeg har god erfaring med rådgivning og projektarbejde og en god fornemmelse for målgruppen. Mit fokus var på køn i KVINFO, og det fokus tager jeg med mig her, hvor fokus er på unge, men hvor køn også er vigtigt at tænke med. Jeg har et stort netværk i Mellemøsten, som jeg også kan trække på i jobbet, og jeg er formand for en mellemøstforening i Danmark. Jeg er nyuddannet, men har under og ved siden af studiet fået mange erfaringer, som jeg kan bruge her.

Hvad er dit succeskriterium?
At jeg sørger for, at min faglighed træder igennem i mit arbejde, selv når jeg beskæftiger mig med målgrupper og projekter, hvor det ikke ligger lige for.

Hvorfor er fagligheden så vigtig?
Den er vigtig, fordi der er så meget fokus på Mellemøsten. Der er et meget unuanceret billede af Mellemøsten i Danmark, og jeg vil gerne være med til at give billedet flere nuancer. Det kan fx være i forhold til at nuancere den forestilling, de unge, der skal være med i projekterne, har på forhånd. De skal kende konteksten og se mulighederne og faldgruberne, og der skal jeg være med til at klæde dem på. Men også når projekterne planlægges, er det vigtigt at sørge for, at de unge danskere møder mange forskellige mennesker og ser forskellige sider af Mellemøsten, så de kommer hjem med en større viden. lk

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen