Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Oplæg til ledelsespolitik gennem vridemaskinen

Første spæde skitse til en ledelsespolitik fik hårde ord med på vejen, da tillidsrepræsentanter fra stat, regioner og kommuner diskuterede et oplæg fra DM Offentlig.

Emneord:

Én ting kunne såvel tillidsrepræsentanter, DM-politikere samt en ledelsesforsker fra CBS hurtigt blive enige om, da de mødtes til årsmøde for tillidsrepræsentanter i DM Offentlig i Middelfart onsdag i sidste uge: Oftest er problemer med medarbejdertrivsel på offentlige arbejdspladser et udtryk for dårlige ledelsesbeslutninger.

Men her hørte så enigheden op.

Skitsen til en ledelsespolitik, formuleret af en arbejdsgruppe under DM Offentlig, mødte ikke megen opbakning fra mødets knap 30 deltagere, som havde problemer med både tonen i papiret og præmisserne for det.

“Det billede, som papiret tegner af ledere som en flok enerådige diktatorer, kan jeg ikke genkende fra min egen virkelighed. Der er masser af konstruktiv dialog mellem medarbejdere og chefer på min arbejdsplads, så vi kæmper måske snarere med at give noget af ledelsesretten tilbage til cheferne, fordi vi har problemer med stress som følge af for megen indflydelse og selvledelse”, lød en kommentar fra Roskilde Kommune.

“Vi kommer ingen vegne med middelalderretorik, og vi opnår intet ved at prøve at trække kommandoer ned over hovedet på lederne. Et politikpapir fra DM burde snarere fokusere på, hvordan vi opnår gode samarbejdsrelationer og øger muligheden for medarbejderindflydelse”, lød en anden kommentar, der også mødte opbakning blandt deltagerne.

Kritikpunkterne fra tillidsrepræsentanterne samlede sig især om to punkter i oplægget: forslaget om autorisation af ledere og om medarbejderindflydelse på alle beslutninger.

“De chefer, jeg har arbejdet under, har taget masser af lederuddannelse, uden at de af den grund er blevet bedre til jobbet. Uddannelse alene gør det ikke. Det er helt andre talenter, der skal til, for at blive en god chef, fx empati eller bare sympati for andre mennesker”, sagde en tillidsrepræsentant fra Horsens Kommune.

“Jeg går ikke ind for, at vi sætter ledelsesretten på spil. På min arbejdsplads skal der tages rigtig mange beslutninger, som jeg hverken gider have indflydelse på endsige forholde mig til”, pointerede en anden tillidsrepræsentant.

Mere dynamik 
Peter Grods Hansen, der er formand for de godt 5.500 medlemmer af DM Offentlig, pointerede flere gange undervejs i diskussionen, at papiret var et første tøvende udkast og en prøveballon, der kunne nå at skifte form og farve mange gange endnu. Klaus Liebing, faglig konsulent i DM, supplerede:

“Skitsen til ledelsespolitikken skal ses i lyset af, at vi i DM hver dag hører mange lidelseshistorier fra vores medlemmer. Lidelserne opstår typisk, fordi lederne piller ved vores hverdag uden altid at være ordentligt kvalificerede til det. Ledelsespolitikken skal ses som et forsøg på at kvalitetssikre de mange beslutninger, som, når de træffes, har direkte betydning for DM-medlemmernes hverdag og arbejdsliv”, sagde Klaus Liebing.

Steen Vallentin, ledelsesforsker ved CBS, var også inviteret til Middelfart for at give sit input til oplægget. Han efterlyste en mere dynamisk tone.

“Det er svært at kvalitetssikre et område, der har med menneskelige relationer at gøre. I sin rå form er politikken en klassisk A-B-forståelse af magtfordelingen i en organisation, og chefen er problemet. Det er desuden for firkantet at tale overordnet om ledelsesret, kvalitetssikring eller bare bede om medarbejderinddragelse i alle beslutninger. For hvad er fx en beslutning? Personligt forventer jeg at blive inddraget i samtlige diskussioner om, i hvilken retning CBS skal bevæge sig, men intet kunne interessere mig mindre end at blive involveret i alle de beslutninger, store og små, der vedrører min organisation”, sagde Steen Vallentin.

Som afslutning på debatten konkluderede Peter Grods Hansen, at DMO’s arbejdsgruppe havde fået noget at tænke over.

“Vi har lyttet og vil forsøge at blive mere præcise, både med eksempler og fokus, når vi igen skriver oplægget igennem. Jeg lover, at en kommende version også kommer til debat”, sagde DMO’s formand.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen