Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

DM’s medlemmer oplever gedigen lønfremgang

Midt i finanskrisen fastholder de privatansatte DM-medlemmer en overraskende god lønudvikling. Større individuelle tillæg til ansatte i kommunerne og staten mindsker samtidig lønforskellen mellem de privat og offentligt ansatte.

Emneord:

Mens faggrupper i produktionsvirksomheder og i bygge- og anlægsbranchen i løbet af 2009 har måttet se deres lønninger blive spist op af inflationen, har DM’s godt 6.000 medlemmer i den private sektor oplevet en overraskende positiv lønudvikling det sidste år.

Trods finanskrise og lavkonjunkturer er magistrenes kvalifikationer fortsat så efterspurgte på det private arbejdsmarked, at de i perioden fra september 2008 til september 2009 har oplevet en lønstigning på 6,1 procent i gennemsnit. Det viser DM’s nye lønstatistik for perioden.

Dermed matcher de privatansattes lønudvikling i store træk lønudviklingen på det offentlige område, hvor DM-medlemmer ved den seneste overenskomstaftale opnåede gedigne lønstigninger over en treårig periode.

Jens Groth Andreasen, formand for lønudvalget under DM Privat, kalder lønudviklingen for “ganske pæn”. En del af forklaringen skal findes hos de mange ngo’er og organisationer, der traditionelt læner sig op ad lønudviklingen i den offentlige sektor, mener han. Jens Groth Andreasen vurderer også, at de jævnt stigende lønkurver vidner om, at private virksomheder tænker langsigtet og udviklingsorienteret, til trods for at mange af dem lige nu er i strid modvind.

“Et flertal af de privatansatte DM-medlemmer er ansat i job, der kræver en stor specialviden og en innovativ tilgang. De er højt kvalificerede medarbejdere, som man ikke lige kan erstatte, og som det bestemt heller ikke er klogt at skille sig af med, hvis man vil overleve lavkonjunkturerne og være klar til at ekspandere, når markedet vender”, siger Jens Groth Andreasen.

“Virksomheder, der bruger magisterkompetencer i forbindelse med eksport, har også opdaget, at fx sproglige og kulturelle kompetencer kan give dem afgørende fordele, når virksomheden satser på at mindske omkostningerne ved at outsource dele af administrationen eller produktionen til udlandet”.

Lønudvalgsformandens iagttagelser bekræftes ved et kig i AC’s ledighedsstatistikker, som heller ikke har vist nogen markant stigning i magisterledigheden på det private arbejdsmarked.

“Når de offentligt ansatte magistres lønkurver i løbet af de sidste 4-5 år har nærmet sig de privatansatte magistres, så skyldes det, at ansatte i staten, regionerne og kommunerne får større del i de individuelle løntillæg. Æren for det tilfalder ikke mindst DM’s net af tillidsrepræsentanter”, anerkender Peter Grods Hansen, formand for de ca. 6.000 offentligt administrativt ansatte DM-medlemmer.

“Med kommunalreformen fik vi en tættere dækning med tillidsrepræsentanter, og der foregår i dag i større udstrækning reelle lønforhandlinger ude på arbejdspladserne end tidligere. Det ser vi nu frugten af i lønstatistikkerne”, vurderer han.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Der er ingen jobannoncer i øjeblikket.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen