Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Norge: Tæt politisk styring af forskningskroner

Det norske forskningsråd blev ommøbleret i 2002. Men ligesom før reformen har 15 bevilgende ministerier stadig stor indflydelse på, hvad forskningskronerne bliver brugt til.

Emneord:

 I modsætning til i Danmark er der kun ét forskningsråd i Norge. Det er organiseret i tre divisioner: en videnskabsdivision (frie midler), en division for innovation (strategisk forskning) og en division for store satsninger (både grundforskningsmidler og strategiske midler).

Strukturen stammer fra 2003, hvor nordmændene efter en omfattende evaluering gennemførte en omorganisering af rådet. Før da var rådet inddelt i seks fagområder, der havde ansvaret for den faglige ledelse inden for de enkelte fagområder.

Omorganiseringen skabte en mere forenklet og centraliseret struktur, som samtidig dæmmede op for nogle af det gamle systems uheldige bieffekter, mener den daværende sekretær for evalueringen, Finn Terje Simonsen.

“Vi er i dag mere funktionsorientere i modsætning til den tidligere inddeling i faglige områder. Problemet var førhen, at der ofte var en række opgaver, der faldt uden for de enkelte fagområders kompetencer og derfor ikke blev taget op, ligesom der var en konkurrencestrid mellem de forskellige organer”, siger han.

Men nok så vigtigt er, at den nye struktur giver anledning til et tættere samarbejde på tværs af fagskel og forskningstyper.

“Strukturen giver mulighed for at lave horisontale og vertikale samarbejder. Vertikalt mellem fag og temaer, og horisontalt mellem dem, som arbejder med grundforskning, og dem, som arbejder med anvendt forskning og innovation. Der er en større dynamik i den nye organisation, og det er lettere at knytte an til relevante samarbejder og netværksdannelser”, siger Finn Terje Simonsen. 

15 ministerier giver penge
Trods den omfattende reform er der dog stadig væsentlige økonomiske forhold, som ikke er ændret med den nye struktur. Til forskel fra i Danmark modtager det norske forskningsråd midler fra 15 forskellige ministerier, der hver især er meget interesseret i at være med til at bestemme, hvad pengene går til.

“Hvert af de 15 ministerier er optaget af forskning, som kan skaffe ministerierne tilstrækkelig videnskabsgrundlag for deres politikudformning. Det betyder, at der er en stærk styring med, hvad midlerne fra hvert ministerium bliver brugt til”, siger Tone Vislie, specialkonsulent i Divisionen for Videnskab, der forvalter ca. 20 procent af den offentlige finansiering af den norske grundforskning.

Det er dog ikke alle, der er tilfredse med det nye forskningsråd. At den norske regering valgte at oprette en division for innovation blev fra flere sider tolket som et forsøg på at opnå endnu større politisk styring af forskningen.

Andre mener, at opdelingen i divisioner frem for fagområder har ført til, at det private erhvervsliv har fået endnu større indflydelse på tildelingen af midler, en tildeling, der samtidig bliver styret af kortsigtede krav takket være ministeriernes øremærkning af midlerne. Som blandt andet rektor Lars Moe, Norges Veterinærhøjskole, peger på:

“Øremærkningerne fungerer som en relevansafgrænsning og virker kortsigtet, fordi politikformuleringen i ministerierne ofte har et kort perspektiv. Det er problematisk, fordi fx veterinærmedicinsk forskning og anden biologisk forskning har behov for at opbygge kompetencer og kvalitetsmiljøer på længere sigt”.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Administrationschef søges til biomedicinsk elitecenter på Københavns Un...

Københavns Universitet, Biotech Research & Innovation Centre, BRIC

Syddansk Universitet

Lektorat i dansk sprog og kommunikation

Syddansk Universitet

Aarhus Universitet

Ambitiøs uddannelseskonsulent til DPU i København

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen