Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Medarbejdere uden indflydelse på nye ledere

Seks ud af ti privatansatte DM-medlemmer er uden indflydelse, når deres virksomhed ansætter nye ledere. “Uklogt af ledelsen”, siger Frederik Dehlholm, formand for DM Privat.

Emneord:

Vi alene vide.Topledelsen i danske private virksomheder tager kun sjældent deres egne medarbejdere med på råd, når de skal ansætte nye ledere.

Det viser en undersøgelse blandt DM’s medlemmer.

Kun en ud af ti privatansatte DM-medlemmer svarer “ja” til, at de er repræsenteret i ansættelsesudvalget, når deres arbejdsplads skal finde en ny leder. Tre ud af ti privatansatte medlemmer i undersøgelsen svarer “ved ikke”.

”Virksomhederne går glip af værdifuld viden ved at holde deres egne medarbejdere ude af processen. Det er medarbejderne, der kender opgavernes faglige indhold allerbedst, og det er medarbejderne, der i det daglige skal have et godt samarbejde med deres leder. Derfor er det uklogt at holde de ansatte uden for indflydelse”, siger Frederik Dehlholm, formand for DM Privat.

Svenskere sikret af lov
I Sverige er medarbejdernes repræsentation sikret ved lov. Det gælder både ved ansættelse af topledere og af mellemledere.

“Mine svenske CSC-kolleger bliver hørt, når der ansættes nye ledere, og de har indflydelse også på ansættelsen af topledelse. I den danske del af koncernen har vi ingen indflydelse på valg af ledelse. Vi bliver orienteret i samarbejdsudvalget, hvis der kommer nye ledere i forbindelse med omstrukturering, men generelt er processen meget lukket”, oplyser Frederik Dehlholm, der selv er ansat i CSC Danmark.

Indflydelse giver bonus
Også i ansættelsen af topledelse bør medarbejderne høres, mener Frederik Dehlholm. Det kan ske gennem AC-klubber, tillidsrepræsentanter eller samarbejdsudvalg.

“Vi har som medarbejdere et legitimt krav på at få indflydelse på vores eget arbejdsmiljø. En åben, kommunikerende topledelse, der arbejder for ligestilling, mangfoldighedsledelse og en ordentlig personalepolitik, har bedre forudsætninger for at skabe et godt samarbejdsklima end en ledelse, der er mest optaget af regneark og overskud, og som gør alt for at tryne medarbejderne og deres fagforeninger”, fremhæver Dehlholm.

At indflydelse og medansvar for ansættelsen af en ny leder også kan gøre det vanskeligere at komme af med lederen igen, er et mindre onde, vurderer han.

“Ideelt set skulle medarbejdere også kunne afsætte en dårlig leder, uden at det koster fyringer og lange perioder med utrygge arbejdsvilkår og dårlig stemning. Men det er en anden sag. Jeg mener, at både virksomheder og medarbejdere ville høste store fordele, hvis man i højere grad kunne deles med ledelsen om ansvaret for at ansætte nye ledere. Det gælder både, når virksomheden skal opstille faglige og sociale krav til en ny leder, og når man skal vælge den konkrete person til jobbet”, understreger Dehlholm fra DM Privat.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen