23.09.2015
Blogindlæg

”Vi er freelancere af lyst – ikke nød”

Henrik West er godt gammeldags træt af at blive skudt i skoene, at han og de andre medlemmer af Dansk Magisterforening (DM), der har valgt at springe ud som selvstændige, har gjort det af nød, skriver han i et blogindlæg.

Af Henrik West

Lad os lige slå nogle myter ned, for NEJ, Selvstændige og Freelancere (F&S) som er organiseret i DM, er ikke på kanten af arbejdsmarkedet, og NEJ, det er ikke rigtigt, at man kun får arbejde, når der er ledige stillinger. Det er vi et bevis på.

Hvorfor nu det udbrud?

Det er desværre en udbredt holdning i DM, at medlemmerne af F&S er personer, som af nød har besluttet sig for at blive selvstændige. Kendetegnende for den holdning er, at vi ofte bliver bedt om at forholde os til de udfordringer, som dagpengesystemet giver, ”for det må I jo mene noget om”!

Vi er nok en del af det, man definerer som prekariatet, men det er ikke af nød. Vi er yderst tilfredse med vores arbejde og især på den måde, vi har indrettet os på. Vi regner faktisk fortsat med at have egen virksomhed om 5 år. Så på den måde, er dagpengesystemet lige så aktuelt for os, som for en fastansat lønarbejder.

Omdrejningspunktet for os er primært friheden, at bestemme sin egen arbejdstid og have varierende arbejdsopgaver. Vi har selvfølgelig eksempler på personer, der i sin tid blev presset af omstændighederne til selvstændighed, men de opvejes så sandelig af, at de i dag er tilfredse med deres selvstændighed. De har ligefrem oplevet det som en befrielse. De fandt deres rette hylde lige dér og blev som os andre: Selvstændigt selvstændige. 

Det bringer mig frem til mit andet NEJ.

Kendetegnende for vores virke er vidensproduktion, men viden kan deles igen og igen, den skal ikke repareres og slides ikke op, mange kan bruge den samtidig, og ingen kan kontrollere og monopolisere den. Dét inspirerer os, men det udfordrer den traditionelle økonomis måde at værdisætte og beregne produktion og vækst. Den udfordring præger i høj grad også arbejdsmarkedet.

Vi er altså en del af det nye arbejdsmarked, hvor lønmodtagerkulturen er døende, og hvor det er udbuddet af viden som en værdi, der giver vækst og dermed beskæftigelse. Vi køber simpelthen ikke påstanden om, at man kun kan få arbejde, når der er ledige stillinger, for så havde vi ikke arbejde. Vi lever af vores udbud, og det giver arbejde.

Mit eget virke, som grundlæggende er det fundament, vi alle bygger vores virksomheder på, kendetegnes ved, at jeg udtænker ideer og projekter, som jeg tilbyder organisationer. Det giver selvfølgelig beskæftigelse til mig, men det tilfører også organisationerne en værdi, som gør dem bedre og dermed attraktive for markedet. Den viden, jeg afleverer til organisationerne, overtager de så også med det resultat, at det spredes til andre. Derfor skal jeg hele tiden tænke foran, så jeg kan byde på ny værdifuld viden.

Dermed ikke sagt, at vi er ligeglade med dagpengesystemet, for det er jo netop ikke et system, der matcher det nye arbejdsmarked. Vi vil fortsat forholde os engageret, kritisk og politisk til systemet, men ordentlig viden nedbryder myter.