08.05.2014
Blogindlæg

Ulven kommer!

Hvad pokker er det for et samfund, vi er ved at skabe? Skal vi have et samfund, hvor alle uddannelser næsten pr. definition opfylder Produktivitetskommissionens mål for vores BNP-orienterede velfærdssamfund?

Af Jess Lottenburger-Lausen

 ”Men, hvorledes er det, vi ønsker, det danske landskab skal være?”, spurgte biologen i en P1- udsendelse i forbindelse med, at der nu var set ulve flere gange i Danmark. Han fortsatte: ”Vil vi have et samfund, hvor vi fjerner alle invasive dyre- og plantearter, og hvor vi superoptimerer landskabet i forhold til udbytte per hektar, fjerner naturlige biotoper og hegn, og hvor vi vander naturen med round up, så den vilde kørvel ikke vokser ind over motorvejene? Eller vil vi noget helt andet?”.

Tænkte på, at der er en parallel mellem biologens refleksioner og mine tanker om vores uddannelsessystem og om ”nytteværdien” af mange akademiske uddannelser. Skal vi have et samfund, hvor alle uddannelser næsten pr. definition opfylder Produktivitetskommissionens mål for vores BNP-orienterede velfærdssamfund? Eller skal vi have et samfund, hvor der også er plads til nysgerrigheden, fordybelsen, refleksionerne og til, at vi uddanner mange indenfor fx moderne kulturformidling, kommunikation og medborgerskabsteorier? Er det en unødvendig luksus, at vi som samfund tillader at skabe vidensrum, som kan provokere og få andre til at tænke … sig om?  

At tænke, så man måske opfatter verden mere nuanceret end den endimensionelle tænkning, som lå til grund for industrialiseringens start i 1840’erne og som stadig praktiseres af mange politiske fraktioner både i Danmark og i udlandet. Tænk på konsekvenserne, hvis en vis fru S. Palin i USA får større opbakning end de cirka 18 %, hun har nu ifølge Wikipedia.

Betyder det, jeg skriver, at jeg tager afstand fra, at vi skal have et samfund med en ordentlig velstand, hvor vi også har en produktivitet, som er på niveau med andre EU-lande? Nej, slet ikke. Jeg var voldsomt bekymret for nogle år siden, hvor jeg besøgte Vietnam og så den produktivitet, de har. Giv en vietnameser to papkasser og fire stykker træ, og dagen efter har familien en eller anden virksomhed, de kan leve af.

Min bekymring er det særlige menneskesyn, som jeg oplever i flere og flere sammenhænge - et menneskesyn, hvor man se ned på og ringeagter de personer, som har valgt at uddanne sig inden for den kulturelle og værdiudfordrende sfære.  Altså uddannelser, som kan få sådan nogle som mig med en baggrund fra CBS, og som i en lang række år har været belyst af profitmaksimeringens stjernekastere, til at tænke over, hvorledes vi skal skrue vores samfund sammen.

I mit arbejde med genplaceringer og kompetence- og karriereudvikling møder jeg så mange personer fra kultur-/værdiverdenen, pragtfulde mennesker, som jeg kunnet sidde og lytte til i timevis for at få bare lidt indblik i den utrolige viden, de har. Mange af disse personer har og har haft det mere end vanskeligt i deres ansættelser, fordi deres gode intentioner er blevet smadret og manipuleret af organisationernes og virksomhedernes despoter. Det er et samfundsmæssigt og et ledelsesmæssigt misbrug.

Jeg vil være med til at skabe et samfund, hvor vi kan tænke både og ikke enten eller. Der skal være plads til at udfordre hinanden tankemæssigt, der skal være plads til eksperimenterne, der skal være plads til at lege, og der skal være plads til værdierne.

Må jeg bede om flere ulve, dér hvor jeg skal trives!