10.10.2016
Blogindlæg

Uddannelseskvaliteten lider i stilhed

Måske lyder en årlig nedskæring på 2 procent ikke af meget. Men det nedprioriteringsbidrag, som regeringen vil fortsætte med at udsætte universiteterne for i 2017, har faktisk meget håndfaste konsekvenser for uddannelseskvaliteten, skriver Gry Inger Reiter, formand for DM Studerende.

Af Gry Inger Reiter
Kun hver tredje gang vi studerende sætter os ved det grønne eksamensbord, vil der sidde en censor klar til at bedømme præstationen på den anden side. Det bliver fremtiden på Københavns Universitets humanistiske fakultet, når regeringens planlagte nedskæringer er fuldt rullet ud i 2020.

Fakultetsledelsen har også meldt ud, at man vil gå fra at bruge to interne eksaminatorer på alle prøver til kun én på langt de fleste og samtidig vil skære voldsomt på antallet af eksaminer. Der er også lagt op til at spare på censur af specialer.

Selvom eksaminer ikke altid er noget, man ligefrem glæder sig til som studerende, så er de faktisk altafgørende for uddannelseskvaliteten. Det er ofte, når man læser til eksamen, at pensum for alvor sætter sig fast, og man opnår et overblik. Selve eksaminationen fungerer også som en kvalitetssikring af, at man rent faktisk har lært det, man skulle.

Men kvalitetssikringen ryger, når det kun er ens underviser, der skal vurdere, om man lever op til fagets læringsmål. For dels sidder underviseren jo så indirekte og bedømmer sin egen formåen som underviser. Og dels ryger den studerendes sikkerhed for at få en fair og ordentlig eksamination, fordi der mangler en udenforstående fagpersons mere objektive vurdering.

Jeg er sikker på, at universitetet har gjort, hvad det kunne for at spare de steder, der giver de mindste forringelser. Men når man trækker milliarder af kroner ud af uddannelsessektoren årligt, er det klart, at det har håndfaste konsekvenser for uddannelseskvaliteten.

Rundt om på universiteterne bliver der lukket og sammenlagt fag - og særligt viften af valgfag bliver skåret hårdt. Det betyder, at der bliver mindre frihed for de studerende til at skabe en særlig profil, som ellers potentielt kunne have givet en fordel på arbejdsmarkedet.

Flere steder bliver øvelsestimer skåret væk, så de studerende må nøjes med at blive stuvet sammen i store forelæsningslokaler uden mulighed for selv at deltage aktivt i undervisningen. Det gør det sværere for de studerende at tilegne sig stoffet og betyder generelt en tilbagevenden til en undervisningsform, der gik af mode i 70’erne.

Det er klart, at regeringens forslag om at skære 800 kr af SU’en om måneden og fjerne fleksibiliteten med det sjette SU-år tager meget fokus for tiden. Men vi må ikke glemme, at regeringen også har fremlagt en finanslov for 2017, der fortsætter nedprioriteringen af uddannelserne helt frem til 2020.

Det er meget underligt, når nu Lars Løkke Rasmussen bliver ved med at tale om at lave politik for kommende generationer. Det er svært at se, hvordan en dårligere uddannelseskvalitet skal understøtte regeringens ambition om at lægge til og ikke trække fra.

Hvis vi skal gøre Danmark stærkere, skal vi styrke uddannelserne. Det signal er Dansk Magisterforening med til at sende, når den samlede Uddannelsesalliance demonstrerer på torsdag. Jeg håber at se en masse medstuderende på Slotspladsen.
Gry Inger Reiter, formand for de studerende i Dansk Magisterforening

Alle blogindlæg er udtryk for skribenternes egen holdning. Bland dig gerne i debatten, men hav fokus på sagen og argumenterne. Vi sletter personangreb, diskriminerende udsagn og indspil uden relevans for diskussionen. God debat!