15.03.2019
Blogindlæg

Sprog det er da bare noget vi taler

Uddannelser er blevet lukket, faglige miljøer udhules, og lektorer forlader uddannelsesområdet, fordi vi er blevet trætte af krav om at levere verdensklasse til discountpris. Det skriver Hanne Tange, lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, AAU i et debatindlæg.

Af Hanne Tange, lektor, Institut for Kultur og Globale Studier, AAU
Velkommen til en nær fremtid, hvor danske gymnasieelever taler et engelsk, som de lærer, når de spiller skærmspil med hele verden. Det skriftlige klarer Google. Kultur og interkultur er alt det, der ikke engang står med småt, og som bid for bid forsvandt fra deres læreres uddannelse, fordi feedback er sparet væk.

De virksomheder, der endnu ikke er flyttet fra Danmark, henter HR-medarbejdere i udlandet, fordi de danske kolleger ikke kan få erfaring fra engelsksprogede, internationale miljøer, fx på universitetet. 

I Danmark anno 2038 er ingeniørerne dygtige til at udvikle nye apps, men ikke mange uden for Danmark kender deres arbejde, for ingen kan få det forklaret på et forståeligt engelsk. Viden er stadig vigtig, men produceres andre steder i verden og kommer primært til Danmark via multinationale selskaber.

Et pessimistisk fremtidsscenario, som skridt for skridt kan blive virkelighed, i takt med at sproguddannelser i Danmark afvikles.

Viden har ikke længere værdi i Danmark
“Regeringens uddannelses- og forskningspolitik de seneste fire år er et dystert eksempel på, hvordan vi i Danmark desværre både i tale og i ført politik har banket fortællingen og værdien af viden ned under gulvbrædderne”, skrev Sana Mahin Doost, tidligere forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, i Altinget den 24. januar. 

Som humanistisk forsker kan jeg bekræfte den udmelding. Status på sprogområdet i 2019 er, at uddannelser er blevet lukket, faglige miljøer udhules, og lektorer forlader uddannelsesområdet, fordi vi er blevet trætte af politiske krav om at levere verdensklasse til discountpris. 

Tyve milliarder kroner er sparet på uddannelsesområdet fra 2016 til 2022, har Uddannelsesalliancen regnet sig frem til. På sprogområdet er de umiddelbare tabere de studerende, der kan mindre. Dernæst arbejdspladserne, hvis kommende ansatte mangler dele af den viden, virksomheder efterspørger.

Det Nationale Center for Fremmedsprog blev nedsat i 2018 for at sikre Danmark nødvendige sproglige kompetencer. Betydningen heraf er understreget gennem hyppig debat i hvert fald siden 2007. Spørgsmålet er, om det allerede er for sent.

Sideløbende med debatten er optaget på sproguddannelserne dalet, og Roskilde Universitet, CBS og Syddansk Universitet har måttet lukke sprogfag. Flere kan følge efter. Tysk overlever i øjeblikket på Aalborg Universitet, fordi faget kan få økonomisk tilskud fra andre humaniorauddannelser.

Hvert år skæres 2 procent af budgettet på grund af regeringens omprioriteringsbidrag, og det betyder rigtig meget på uddannelser, der i forvejen modtager laveste taxametertilskud. Konsekvensen kan blive flere lukninger, fordi universiteter vurderer, at “små” sprog ikke er økonomisk bæredygtige. Der er simpelthen ikke råd til at undervise i sprog, der ikke kan optage mindst 50 studerende om året. 

Men er det vigtigt med sprog? Ja, for sproglig mangfoldighed er også en del af vores beredskab. Danmark har brug for sprogeksperter til at rådgive politikere og embedsfolk i EU og andre steder sprogligt og kulturelt. PET, Udenrigsministeriet og virksomheder skal kunne tilgå viden fra hele verden, og det går hurtigere, hvis der er folk, der kan læse russisk, arabisk og kinesisk. Og fransk, tysk, spansk og engelsk.

20 mia. er et lille beløb ud af de “par hundrede milliarder” brugt på uddannelse 2016-22. Sådan svarer Tommy Ahlers på Uddannelsesalliancens kritik i Børsen 1. feb. Men en tiprocentsbesparelse er ikke et lille beløb på sproguddannelser, der er ramt af dimensionering og dalende studenteroptag. Og der er brug for sprog, hvis Danmark også i 2038 skal kunne leve af at producere og sælge viden!

Nedskæringer på universiteternes sproguddannelser rammer alle de dele af det danske samfund, der ansætter sprogkandidater. Når der spares på undervisning og feedback, får vi dårligere gymnasielærere, kommunikationsmedarbejdere, tolke og HR-folk. Effekten kommer sent – måske først om 20 år. Men der skal handles nu, hvis vi vil fremtidssikre sprog i Danmark. 

Forkortet af redaktionen.