08.03.2019
Blogindlæg

Blog: På kvindernes internationale kampdag bliver vi faktaresistente

En dag om året holder jeg mig fra de sociale medier, fra at høre radio og se nyheder. Det er på kvindernes internationale kampdag, den 8. marts. For selvom vi ved utroligt meget om forskellene på kønnene, går skyklappen ned på dagen, hvor kvinderne kæmper for deres rettigheder.

Af Ronja Rose Ravnskov

I Danmark fortæller vi os selv, at vi har ligestilling mellem kønnene. Bevares, vi har langt hen ad vejen lige rettigheder – men betyder det også, at vi har lige muligheder? Faktisk kan forskerne gang på gang fortælle os, at uligheden mellem kønnene er gennemsyrende for hele vores samfund, men det er som om vi er faktaresistente og nægter at se ind ad i vores lille land. På 8. marts kulminerer det, for kvinderne går på gaden og konfronterer høj, som lav, med de uligheder vi møder i samfundet. Samtidig flyder medierne over med meningsdannere, politikere og sure gamle mænd, der siger, at vi ikke har noget at brokke os over.

Men det har vi og her er, hvad vi blandt andet ved: 

Vi ved, at der blandt uddannede kandidater er en lønforskel på 5,7 pct. i mænds favør, når man korrigerer for forhold som anciennitet og branche, og at tallet kun er stigende, når vi stiger i graderne.

Vi ved, at kvinder besidder under en tredjedel af lederposterne i både det offentlige og det private.

Vi ved, at Danmark er det land i Norden med færrest kvinder i bestyrelser.

Vi ved, at kun 3 ud af 19 departementschefer i ministerierne er kvinder.

Vi ved, at der ALDRIG har været over 39,1 pct. kvinder i Folketinget og at der er omkring 38 pct. opstillede kvinder til det kommende folketingsvalg.

Vi ved, at det blandt forskere kun er lidt over hver tredje bevillingsmodtager, der er kvinde og at bevillinger øger chancen for at blive forfremmet.

Vi ved, at kun hver ottende borgmester er kvinde.

Vi ved en masse, og vi har en masse undskyldninger for, hvorfor det ser ud som det gør. Birgitte Possing har samlet argumenterne mod kvinder, der søger magt igennem de sidste 150 år. Vi er overflødige, magelige, frigide, politisk uansvarlige og ikke frække nok. Man kan ikke overlade os ansvar, vi må ikke overdrive, vi mangler ro, åndsnærvær og koldblodighed. Forklaringer er der nok af, men er de baseret på viden?

Det er på tide, at vi dropper synes-ningerne og lytter til al den viden, som fortæller os, at der stadig er brug for at kæmpe på kvindernes internationale kampdag.