15.04.2016
Blogindlæg

Kender du tænketankstricket?

Det er smart, hvis man vil på forsiden af avisen uden kritiske spørgsmål.

Af Jakob Elkjær
REDAKTØRENS KOMMENTAR

Hvis man kunne åbne for journalisters hjerner, så vil man kunne se, at vi opererer med tre slags kilder: Erfaringskilden har mærket det på egen krop. Det er synd for hende. Ekspertkilden bidrager med saglig og neutral viden. Han er klog og skal ikke afbrydes. Og endelig partskilden eller magthaveren, som forsøger at fremme en bestemt sag. Og ve ham – ikke mindst hvis han er politiker – vi farer lige i struben på ham.

Dengang jeg var medieredaktør, havde jeg selv den fornøjelse at blive brugt som ekspertkilde. Det var virkelig fedt. Man fik lov til at fremstå som meget klog uden at få et eneste kritisk spørgsmål eller sågar bare spørgsmålet: Hvor ved du det fra?

Det er her, tænketankstricket kommer ind i billedet, for det er jo enhver organisations våde drøm at tale uimodsagt. I en analyse i Politiken beskriver tre forskere med Mark Blach-Ørsten i spidsen, hvordan tænketanke som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cepos er dannet for at fremme bestemte interesser, men bliver behandlet som eksperter. Forskerne har gennemgået 1.364 nyhedsartikler med tænketanke. Det viser sig, at de meget ofte bruges som ekspertkilder og ikke nær så ofte som partskilder.

Et specielt veludført tænketankstrick kunne man se på forsiden af Politiken den 4. marts i år, hvor avisen bragte et udspil fra Axcelfuture. Der stod: “Ekspertgruppe: Tag SU’en fra kandidater på universitetet”. Og her argumenterede en stribe “eksperter” med Carsten Koch i spidsen for at omlægge SU’en på kandidatdelen til lån. Ingen kritiske spørgsmål og ikke en eneste studerende eller uvildig universitetsekspert, der kunne pippe om den sociale slagside.

Tænketankstricket havde forvandlet Carsten Koch fra part til ekspert. Kun tre uger tidligere havde han udtalt sig om at sænke SU’en og bruge pengene på uddannelse – som formand for professionshøjskolernes formandskollegium – altså partskilde. I samme avis.

Det var kapitalfonden Axcel, der havde forvandlet ham til ekspert. Axcel havde stiftet tænketanken Axcelfuture i 2012 med det udtrykkelige formål at “fremme et bedre investeringsklima”. Og tænketanken havde så hyret “ekspertgruppen”. I Politiken stod der ikke et ord om kapitalfonden, som betaler gildet. Samlende kan man dog sige, at det er velhavende mennesker, der, hvis man vækkede dem midt om natten, ville udbryde: Sænk skatten og så sove videre.

Nok om det. Tænketankstricket er smart, men det er jo ikke ligefrem “House of Cards”, som Politikens uddannelsesredaktør udtrykker det. Ingen er blevet skubbet ud foran et tog. Ingen er døde.

Og vi falder jo alle for tricket eller bruger det selv. Også Magisterbladet.

Vi har alligevel tilladt os at dvæle ved historien, for den viser, hvor dygtige, velorganiserede og velforbundne de øverste lag i Danmark er, når det gælder om at fremme en dagsorden. VL-grupper, konferencer, tænketanke, brancheorganisationer, ekstremt gode forbindelser, de bedste adresser, velvoksne presseafdelinger og gode historier på forsiden af aviserne.

Så kære unge mennesker. Studer dette nummer af Magisterbladet. Det er det her, I er oppe imod. Hvis Facebookgrupper er jeres eneste våben, så taber I også SU’en, ligesom I tabte slagene om dagpenge, kontanthjælp, studiekvalitet mv.