24.10.2016
Blogindlæg

Tabermænd og vinderkvinder

I 100 år har vi nu diskuteret og bearbejdet kvinderollen, mens manderollen slet ikke har udviklet sig i samme takt. OECD siger, at vi bliver nødt til at tage en snak med vores sønner om manderollen. Rigtige mænd læser også bøger og passer deres skole. Ellers bliver de tabere på jobmarkedet, skriver redaktør Jakob Elkjær.

Af Jakob Elkjær
Hvis det kun var mændene, der kunne stemme i USA, ville Trump vinde en meget klar sejr på 350 valgmænd mod Hillarys 188. Kvinderne derimod ville sende Hillary i Det Hvide Hus med en knusende sejr på 450 valgmandsstemmer mod Trumps 80. Det viste en meningsmåling i Politiken, og alle målinger peger i samme retning.

Det er blevet sagt, at den amerikanske valgkamp ikke handler om ’rigtige’ politiske emner som økonomi, uddannelse og familiepolitik, og at Hillary, Obama og demokraterne bare spiller ’kvindekortet’. Intet kunne være mere forkert. For kløften mellem mænd og kvinder afspejler nogle skelsættende reelle ændringer i den vestlige verdens økonomi, familiemønstre og kønsroller. Det er megatrends, som er storpolitik.

57 procent af kandidaterne fra videregående uddannelser i OECD-landene er nu kvinder, og de får bedre karakterer end mændene. I Danmark er 60 procent af kandidaterne kvinder, og i Sverige er det 70 procent. Kvinderne klarer sig også bedre i grundskolen, hvor markant flere drenge end piger skulker og ender med ikke at bestå matematik og læsning.

Ikke alene er kvinder kommet ud på arbejdsmarkedet. De indtager også det ene ’mandefag’ efter det andet og bliver læger, advokater og forskere, mens mændene har svært ved at flytte sig fra de produktionsjob, som forsvinder, og ind i fag, hvor der er bedre mulighed for at få job.

Mænd har stadig svært ved at se sig selv som hjemmehjælpere, servicemedarbejdere og pædagogmedhjælpere. Den traditionelle manderolle står i vejen. I USA kan man se det på lønnen. Fra 1979 til 2013 faldt reallønnen for mænd uden uddannelse med 21 procent. For kvinder uden uddannelse steg lønnen med 3 procent.

I 100 år har vi nu diskuteret og bearbejdet kvinderollen, mens manderollen slet ikke har udviklet sig i samme takt. OECD siger, at vi bliver nødt til at tage en snak med vores sønner om manderollen. Rigtige mænd læser også bøger og passer deres skole. Ellers bliver de tabere på jobmarkedet. Man kunne fristes til at tilføje: Og de får heller ikke lov til at være fædre.

Kvinder dumper mænd uden faderpotentiale, så mænd har større risiko for at ende i en giftig cocktail af nul job, nul familie og nul fremtidsudsigter. Det er ikke noget, vi tror. Det er noget, vi ved.

Siden 1980 er andelen af børn i USA, der bliver født uden for ægteskab, tredoblet. Og hvis vi ser på 40-årige mænd i Skandinavien i dag, er det færre end to tredjedele, der bor sammen med et barn. For en generation siden var det mere end tre fjerdedele af de 40-årige mænd, som boede sammen med et barn. Kvinder vælger dårlige mænd fra, fordi de kan.

Kvinderne fravælger ikke alene Trump, fordi han er en taber, der praler med, at han gramser. De fravælger ham også, fordi han repræsenterer de vrede mænd med røven i vandskorpen, som de selv fravælger i tilværelsen.

På trods af kvindernes dominans på uddannelserne viser OECD’s tal, at mænd stadig sidder på de mest magtfulde job og får mere i løn end kvinder. Der er altså to gode objektive grunde til at tale om ligestilling og kønsroller. For det første har vi ikke ligestilling, selv om kvindernes styrke øges dag for dag. For det andet bliver store grupper mænd fremtidens tabere, hvis vi ikke får ændret manderollen lige så gennemgribende, som vi har ændret kvinderollen.

Efterhånden som kvinder får mere magt, kommer kvinder også i højere grad til at bestemme, hvad vi taler om. Og kvinder holder ikke op med at sætte ligestilling på dagsordenen, i takt med at de får mere magt. Tværtimod. Også før Trumps pussy grapping-citat fejede feminismen hen over USA med selveste Beyoncé som galionsfigur.

Feminismen står også stærkt i Sverige. Danskere synes, at det er synd for mig, når jeg fortæller, at jeg bor i Sverige og er omgivet af feminister. For alle gode danskere ved, at svenske feminister nærmest er skøre og tvinger små drenge til at lege med dukker og sige ’hen’ i stedet for ’han’ eller ’hun’. Hvis jeg drister mig til at udfordre den konklusion, er det tydeligvis, fordi jeg er under tøflen. I Sverige har man ikke desto mindre en nødvendig offentlig samtale, som fører til konkrete og stærke resultater, som både styrker kvinderne på arbejdsmarkedet og mandens rolle som far. For eksempel tager svenske mænd barselsorlov i 120 dage, mens danske mænd nøjes med 30.

Det er ubehageligt at følge kønsdebatten i Danmark fra Sverige. Det virker, som om danske kvinder udøver en stor grad af selvcensur, når det handler om ligestilling og kønsroller, og at kvindelige debattører bliver mobbet og truet på de sociale medier. Kvinder, der taler om kønsroller og ligestilling, bliver skammet ud i den offentlige samtale som forkælede overklasseløg, der i stedet burde tale om undertrykkelsen af indvandrerkvinder.

Samtidig oplever jeg, at svenske mænd oftere – undskyld udtrykket – har nosser nok til at kunne diskutere manderollen, end danske mænd har.

I USA er det kvinderne mod mændene, og kvinderne vinder tirsdag 8. november. Lad os få gang i diskussionerne om køn og ligestilling i Danmark. Ikke mindst for mændenes skyld. Det er stensikkert, at store grupper af mænd bliver fremtidens tabere, hvis vi ikke redefinerer manderollen.

PS: Min kone har hjulpet mig med at skrive dette indlæg.