31.08.2016
Blogindlæg

Lad os poppe champagnen

2025-planen tager fra de unge og giver til de velhavende ældre. Dermed gennemføres det generationstyveri, som har været i gang siden slutningen af 1990’erne, skriver redaktør Jakob Elkjær.

Af Jakob Elkjær
Jeg får mindst 15. 000 kroner i topskattelettelse med regeringens 2025 plan. Og så kommer alt det løse oveni.

Vi drøftede det i kantinen. Hvad skal jeg dog bruge alle de penge til? Det kunne være et par flasker ægte champagne hver måned, en ekstra bil ud over min fede orange Volvo S40 eller hvorfor ikke endnu en balkon? Vi har trods alt en periode midt på dagen, hvor vi simpelthen ikke har en solbeskinnet plet at drikke bobler i.

Det bliver godt. Det føles godt. Jeg har fortjent det.

Eller hvad? For hvem skal betale? Ja, det skal for eksempel de studerende, hvis SU bliver sat ned med ca. 800 kroner om måneden efter skat, fjumreåret forsvinder og så har man lige vupti fået et forslag med om, at fjerne en måneds dagpenge, hvis man ikke har forbindelserne til at få et job umiddelbart efter studierne. Det er smukt. Alle de kloge, vellønnede og højtuddannede mennesker fra tænketankene og lobbyorganisationerne med en månedsløn på over 60.000 har i månedsvis bombarderet medierne med undersøgelser, som skulle vise, at det var en mægtig ide at fjerne penge fra dem, som har mindre end en tiendedel at leve for i form af en SU på 5.900 kr.

De må have en underlig smag i munden. For sagde DEA, AE-Rådet og rektorer på flere videregående uddannelser ikke salvelsesfuldt, at de unge såmænd skulle have pengene igen ved, at de skulle gå til bedre uddannelser? Der var jo nogle huller, som skulle fyldes efter, at regeringen har kørt en grønthøster hen over uddannelserne og det kunne de unge så passende betale. Glem det. Af de 3,3 mia. kr. som regeringen vil spare på SU, skal kun 1 mia. føres tilbage til en rodebutik af forskellige initiativer, som har med uddannelse at gøre.

Resten går lige i lommen på blandt andet mig og de højtlønnede lobbyister i tænketankene. De unge må låne.

Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Stina Vrang fra DEA og den allestedsnærværende Carsten Koch, lod sig endda hyre til at sprede det glade budskab i et ekspertpanel nedsat af kapitalfonden Axcel, der har som hovedformål at få skatten ned i Danmark. Kapitalfonden fik lavere skat. Eksperterne fik sandelig lavere SU, men ikke rigtig penge til universiteterne. De må føle sig som nyttige idioter.

Vi ved meget præcist, hvem der kommer til at betale prisen. De lavtlønnedes børn. Enten kommer de aldrig i gang med en uddannelse. Eller også så ender de med væsentligt højere gæld. 494.000 kroner. Så meget skylder de ti procent mest forgældede af de lavtlønnedes børn i snit efter kandidatgraden. Det dokumenterede vi i det seneste nummer af Magisterbladet. De unge kan så smide 50.000 kr. oveni gælden, mens jeg popper champagnen. Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede ved fremlæggelsen sit generationstyveri, som en gave: »Jeg ønsker at aflevere et stærkere Danmark til næste generation«. Han kunne have tilføjet: »Men det bliver dyrt og I kommer selv til at betale«.

Det kunne godt virke som om de unge mangler venner på Christiansborg, og det er der en god grund til. Der bliver flere ældre og færre unge. Så det koster færre stemmer, at svinge kniven over de unge.

Mens der fra 1980 til 1995 var nogenlunde lige mange unge fra 18 - 30 år og ældre over 60 i Danmark, så vil der i 2040 være 2,5 gange så mange ældre som unge i samme aldersklasser. Og det er vel at mærke, hvis man lægger Danmarks Statistiks prognoser til grund.

Det er derfor Christiansborg systematisk tager fra de unge og giver til de ældre. Det er faktisk blevet ren rutine: For nylig var det de unge, som skulle betale for en såkaldt reform af dagpengesystemet i form af lavere dimittendsatser.
Og sidste år blev SU for hjemmeboende sat ned fra 2.935 til en månedlig grundydelse på 916 kroner. Med kontanthjælpsreformen fra 2013 blev kontanthjælp til alle unge under 30 afskaffet og erstattet og erstattet med uddannelseshjælp på SU-niveau. I forbindelse med arbejdsmarkedsreformerne i slutningen af 1990erne mistede unge under 25 år retten til dagpenge, hvis de ikke startede på en uddannelse.

Det er altså ikke tilfældigt, at de ældre bliver rigere og de unge fattigere. I 1997 havde unge under 40 en nettoformue på 33.000 kroner. Nu er den i minus og er blevet til en gæld på 40.000 kr. Til gengæld er ældre over 60 år i snit blevet 200.000 rigere i samme periode.

For mig er der altså rigeligt med grunde til at poppe den gode champagne.

Det eneste minus er, at jeg risikerer, at skulle dele den med min datter. Hun påstår, at det er blevet meget dyrt at flytte hjemmefra. At SU’en allerede i dag knapt dækker huslejen.

Nå, pyt med det og skål for regeringen.