02.05.2014
Blogindlæg

Hovedet på bloggen

Råbe jagt i gevær – blive taget på fast gerning – arrangementet løber af staben på fredag – hvad har du på hjertet? – skindet bedrager.

Af Henrik Lorentzen

Hvis du synes der er noget galt med disse udtryk, er der noget der tyder på at du er 45+ eller i hvert fald ikke tilhører den yngre del af befolkningen. Og de svarer da heller ikke til den form de har i gængse ordbøger over moderne dansk som fx Nudansk Ordbog eller Den Danske Ordbog.

Faste vendinger som de ovenstående lever ikke altid op til betegnelsen, for når man går dem efter i sømmene, viser de sig ofte ikke at være helt så faste endda. De fleste af os lidt ældre ved godt at det hedder “vagt i gevær” og “tage nogen på fersk gerning”, men hvad er det der får nogle (især yngre) til at bruge de andre former? Et svar der vil passe Jeronimus, er at alle normer forfalder, og at ikke mindst sproget forfladiges og degenereres. De unge kunne da bare tage og lære det – ligesom vi andre har gjort.

Et mere nuanceret svar kunne gå ud på at sprogbrugere til alle tider forsøger at få mening i det de selv og andre siger, og når udtrykket “i gevær” om at være klar til kamp kombineret med “vagt” ikke siger én noget, ligger det lige for at udskifte “vagt” med “jagt”, for alle kender et jagtgevær. Tilsvarende er “skinnet bedrager” heller ikke let at forstå når “skin” i betydningen ”ydre, overflade” ikke er voldsomt udbredt. Derimod er “skind” jo netop ydersiden af nogen (eller noget), så det giver meget bedre mening – og så kan det jo heller ikke skelnes lydligt fra det andet “skin”.

Denne proces med at omtolke sproglige udtryk er ikke nogen nyhed. Et lidt ældre eksempel er “få syn for sagen”, der oprindelig kun hed “få syn for sagn”, altså “det sagte”, idet “sagn” her har den betydning vi nu kun kender i ord som “udsagn”, “frasagn” og måske “omsagnsled” hvis man husker sin skolegrammatik. Efterhånden er det blevet mere oplagt at forstå udtrykket som “få synligt bevis for en sag” frem for den oprindelige tolkning, og i dag trives de to former side om side. Men de sprogforandringer der sker her og nu for ørerne af os, har vi så uendelig svært ved at acceptere, medmindre det selvfølgelig er ændringer vi selv står for. Det tør jeg godt lægge hovedet på blokken på!