04.01.2016
Blogindlæg

Ledighed kan også give frihed til at afsøge markedet

"Vi har i dag tid nok, så det handler netop ikke om ledighed som noget stationært, men om en fase, hvor du er mere fri til at afsøge markedet. Netop den frihed og situation er kendetegnet for selvstændige og freelancere i Magisterforeningen", skriver Henrik West i sit seneste blogindlæg.

Af Henrik West

Det må grundliggende være svært at finde sin identitet og et værdisæt, når du hele tiden møder omverdenen i rollen som ledig, især når du ønsker at være noget andet. Iøvrigt - når man er dagpengeberettiget - er du ikke selvforskyldt ledig. Derfor er der noget fundamentalt galt, når systemet og den offentlige mening fastholder dig i rollen som ledig, men behøver man at rette sig efter det?

Det er jo måden, du møder det andet menneske på, som bestemmer, hvordan vi kommunikerer med og værdsætter hinanden. Hvis du sætter sig selv i en offerrolle, bliver du forventeligt også mødt som et offer, med hvad det indebærer af omsorg og gode ideer. Omvendt nedbryder det dig, hvis du hele tiden mødes med myten om, at ledighed skyldes dovenskab, kræsenhed og utaknemmelighed.

Lad os først perspektivere situationen fra den lediges side. For det første kan der jo ikke være tale om nogen skyldfølelse, da man som sagt bliver ”belønnet” for at være uskyldig. Årsagen til ledigheden er altså ikke den enkeltes skyld, så man er ikke et offer. Man er god, men man er også god til noget. Det er derfor meget vigtigt at pointere, at man udbyder et produkt i form af sin arbejdskraft på et marked, men ikke én selv som person - det er produktet, man belønnes for.

Din identitet og dit værdisæt i denne kontekst må du finde i forhold til din rolle på arbejdsmarkedet, det er jo målet. Det gælder både som du ser dig selv i en kommende arbejdsopgave, og som du ser dig selv i dag. Vi har i dag tid nok, så det handler netop ikke om ledighed som noget stationært, men om en fase, hvor du er mere fri til at afsøge markedet. Netop den frihed og situation er kendetegnet for selvstændige og freelancere i Magisterforeningen.

Se, det er interessant, for så kan du identificere dig som din egen arbejdsgiver, der udbyder et produkt (det du kan). Det er sådan vi gør, og det lever vi af. Vi udvikler nye ideer, som omdannes til produkter. Vi lægger en strategi for, hvordan vi kan sælge produktet, og da vi oftest er den eneste i ”virksomheden”, så udfører vi det også selv. Vi mister ikke vores selvværd, når en mulig aftager afslår, for det er en helt normal betingelse for al markedsføring (= jobsøgning). Vi holder derimod kontakten vedlige, så vi begge kan komme tilbage, når vi har nyt til hinanden. Der ligger meget mere under det her, men du skal opfatte det som et budskab om, at du kan ændre på konteksten mellem dig og omverdenen.

Hvis vi perspektiverer det fra omverden, så understøtter dumsmarte bemærkninger og kravet om 2 jobs om ugen jo ingenting. Vi må nok erkende, at vores kultur er stærkt præget af, at vi mødes omkring, hvem vi er som arbejdende personer. Omvendt respekterer vi jo, at det hører til privatlivet, hvad vi lever af. Det går derfor ofte galt, når man siger, at man er ledig - det signalerer noget socialt afhængighed og ingen arbejdsidentitet at forholde sig til. Jeg vil ikke blande mig i dit familieliv, det må du selv sørge for, men det er da mærkeligt, at a-kasser og jobcentre tiltaler deres medlemmer og borgere som ”ledige”. Der står vel ingen steder skrevet, at de skal det. De kan sagtens møde os anerkendende i vores arbejdsidentitet som bl.a. magister, lærer, elektriker og rengøringsassistent. Lad os dog for pokker være ligeværdige!

Sjovt nok er den suverænt mest efterspurgte kompetence i stillingsannoncerne netop ”selvstændig”. Rådet til dig er dog, at det er dig, der skal styrke din identitet som ”selvstændig”, for det bliver du nemlig anerkendt for.