18.09.2018
Blogindlæg

Der blæser nye vinde over humaniora

Der er brug for humanister til at skelne mellem, hvilke teknologiske muligheder vi bør forfølge, og hvilke vi bør tage afstand fra, skriver dekan Hanrik Halkier.

Af Henrik Halkier
Det har været en lun sommer. Og her tænker jeg ikke bare på, at solen har skinnet fra en skyfri himmel i tre måneder. Det har også været sommeren, hvor humaniora har fået nye venner, hvilket luner en humanists hjerte.

Fra humanioras egne rækker har vi i årevis påpeget, at politikere, meningsdannere og interesseorganisationer alt for ofte ignorerer de kompetencer, humanistiske kandidater bidrager med i forhold til at løse fremtidens udfordringer, og udelukkende fokuserer på STEM-kompetencer.

Det er ærgerligt, for jeg er af den klare opfattelse, at først når vi arbejder på tværs af forskellige videnskabelige discipliner og traditioner, samtidig med at vi øger samarbejdet mellem vidensinstitutionerne og private og offentlige virksomheder, bliver vi i stand til at løse nogle af de udfordringer, vi i fremtiden står overfor.

Det digitale arbejdsmarked har brug for humanister

Det erklærede Mads Tofte, rektor på IT-universitetet, sig i løbet af sommeren helt enig i. I en kronik i Politiken understregede han, at det digitale arbejdsmarked har brug for humanister, og at et humanistisk perspektiv er helt uundværligt, hvis Danmark også i fremtiden skal skabe værdi med it. Ifølge ham er dette perspektiv således afgørende for at kunne skelne mellem de teknologiske muligheder, man bør forfølge, og de muligheder, man bør tage afstand fra.

Et synspunkt, som lederskribenter og Dansk Erhverv også tilsluttede sig efterfølgende. Der synes altså efterhånden at være bred enighed om, at vi ikke længere bare per automatik kan omfavne enhver teknologiudvikling. Vi er nødt til at stoppe op og fokusere på samspillet mellem mennesket og teknologien, så vi i højere grad udvikler produkter, der imødekommer brugernes behov, ligesom vi også har brug for at diskutere de etiske problemstillinger, der opstår i kølvandet på den stigende digitalisering og fremkosten af ny teknologi.

Medvind for sprogfagene
Men det var ikke det eneste område, hvor humaniora oplevede medvind i sommerens løb. Bekymringen for, at stadig færre unge vælger en sproguddannelse, fik både undervisningsministeren og lederskribenter til tasterne. Der er i den forbindelse fokus på at fremme interessen for sprog hele vejen igennem uddannelsessystemet, hvilket er et fornuftigt skridt, hvis vi skal stoppe sprogdøden på universiteterne. Og måske blæser der allerede så småt nye vinde?

Her på Aalborg Universitet har jeg i hvert fald med glæde kunnet konstatere en stigning på 50 pct. i antallet af unge, der har søgt ind på det almene tyskstudie. Men det er fortsat et lille studie, og skal vi i fremtiden sikre, at vi i Danmark har gymnasielærere til at uddanne fremtidens unge og medarbejdere, der forstår tysk sprog og kultur, og som dermed kan sikre, at danske virksomheder kan begå sig på vores største eksportmarked, så er nye tiltag velkomne.

Til gengæld håber jeg så, at de virksomhedsledere, der i dag begræder de unges manglende sproginteresse, også er villige til at gøre en indsats og tør investere i en nyuddannet sprogkandidat - også selvom de ikke har tradition for at ansætte akademikere. Først når der sættes handling bag ordene, begynder de nye vinde, der i øjeblikket blæser over humaniora, for alvor at gøre en forskel.