06.11.2018
Blogindlæg

Blog: UPS! Dér røg IVS!!!

Regeringen planlægger at fjerne et af de vigtigste redskaber for små, nye virksomheder, mener Hans Stokholm Kjer i dette blogindlæg.

Af Hans Stokholm Kjer
Regeringen planlægger at fjerne et af de vigtigste redskaber for små, nye virksomheder, som skal leve af at sælge viden. Det er et unødvendigt tilbageskridt for iværksætternes muligheder i Danmark. Se forslaget nederst på side 18 her: http://www.stm.dk/publikationer/skriftligdel18/Lovgivning%20-%20Folketings%C3%A5ret%202018-2019.pdf.

Hvis der viser sig en stigning i villaindbrud foretaget med koben, kan vi som samfund reagere på forskellige måder. Vi kan styrke efterforskningen, fange forbryderne, retsforfølge dem, straffe dem og muligvis endda rehabilitere dem. Eller vi kan forbyde køb af koben og kræve, at eksisterende koben smeltes om.

Selvom mulighed nr. 2 vil betyde, at hæderlige ombygningshåndværkere og nedbrydningsfirmaer fratages et vigtigt og kraftfuldt værktøj, er regeringen netop i gang med at planlægge en sådan manøvre.

Blot er det ikke kun håndværkere, men især også åndværkere, som er ved at miste retten til at bruge et godt værktøj, Iværksætterselskabet (IVS).

Hvad er IVS?
Iværksætterselskabet er en virksomhedsform. Med et IVS kan du drive din virksomhed eller dele af din virksomhed i selskabsform – altså økonomisk afskåret fra din privatøkonomi. Et IVS er en ”billig” udgave af et ApS, for det kan stiftes med en stiftelseskapital på kun en krone. Så selvom du stifter et selskab, behøver du ikke binde nogen videre økonomi i det – hvilket har nogle fordele og ulemper, som jeg ikke vil uddybe her.

Hvem har brug for et IVS?
Et IVS egner sig rigtig godt til virksomheder eller projekter, som ikke har behov for at eje noget. Det gælder typisk for iværksættere, som skal leve af ydelser baseret på egen viden eller videresalg af andres viden. Altså sådan nogen som langt de fleste medlemmer af DM’s landsklub for selvstændige og freelancere. Hvis du vil åbne et snedkeri, har du brug for en masse maskiner og værktøj. Hvis du vil åbne en café, har du brug for en masse borde og stole. Hvis du vil åbne en kiosk, har du brug for en masse slik og smøger. Den slags virksomheder kræver typisk en kapital, som langt overstiger de 50.000 kr., der skal lægges i stiftelseskapital for et ApS, så selvom de godt kan stiftes som IVS, er der i reglen ikke rigtig nogen fordel ved det.

Skal du derimod åbne en rådgivningsvirksomhed baseret på din uddannelse, din specialisering og din erfaring, vil du i reglen blot have brug for en telefon, et skrivebord og en computer – ting, som du typisk har i forvejen. Du skal ikke ud og investere, og derfor har du intet ud af at binde kapital – ikke andet end ulemper, i hvert fald.

Fordele ved IVS
Ved at drive virksomhed i selskabsform – i modsætning til at drive den som enkeltmandsvirksomhed – adskiller du virksomheden juridisk og økonomisk fra dig selv som privatperson. Det er først og fremmes en fordel, hvis det går rigtig skidt, eller hvis det går rigtig godt.

Hvis du som indehaver af et selskab bliver snydt, eller hvis du uforvarende laver en dyr fejl, kan dit selskab risikere at gå konkurs. Hvis du ikke selv har kautioneret for virksomhedens gæld, og hvis du ikke har opført dig uansvarligt eller gjort noget ulovligt, er dette (med nogle undtagelser) økonomisk set omkostningsfrit for dig. Hvis du driver enkeltmandsvirksomhed, hæfter du selv for hele gælden. Du løber altså personligt en mindre risiko ved at drive din virksomhed gennem et IVS.

Hvis du har en aktivitet i din virksomhed, som udvikler sig til at kunne sælges fra – det kunne f.eks. være en hjemmeside, en app eller et varemærke, så er processen omkring salget ganske simpel, hvis aktiviteten er konstrueret som et selskab. Så skal du blot sælge selskabets anparter – herved overtager køber alt, hvad selskabet har af værdier og forpligtelser. Skal du lave den samme manøvre som enkeltmandsvirksomhed, kræver det en meget præcis beskrivelse af aktiviteten, af dens afgrænsning i forhold til dig som person og af de vilkår, som overdragelsen skal ske på.

Hvis du blot sælger din egen tid time for time, og det hverken kan gå specielt godt eller specielt skidt, har du ikke noget ud af at eje et selskab – men kan du vide det på forhånd?

Avanceret brug af selskaber
En tredje fordel er, at selskaber kan eje selskaber. Reglerne for at flytte kapital mellem selskaber er temmelig entydige, og så længe penge ikke trækkes ud til privat forbrug, har man en skattefordel. Det betyder, at de penge, du tjener i dit selskab, er lavt beskattede, så længe du bruger dem til at udvide dit selskab eller dine andre selskaber. I praksis stifter man ofte et holdingselskab, som ejer anparter i et eller flere driftsselskaber.

Hvis du og din ven f.eks. gerne vil stifte et ApS sammen, kan I starte med at stifte hvert jeres IVS (som holdingselskab) med hver 25.000 kr. Jeres IVS’er kan så i fællesskab stifte jeres ApS med i alt 50.000 kr. Når nu jeres ApS giver et godt overskud, kan en del af dette overskud føres op i jeres IVS’er og bruges til at stifte nye selskaber for – uden at I bliver personligt beskattede undervejs. Det er smart for dig og din ven, og det er godt for vores samfund, fordi det gør det fordelagtigt at skabe nye virksomheder.

På grund af disse tre fordele plejer jeg at anbefale, at man altid organiserer et nyt projekt i sit eget selskab. Det giver sikkerhed, overblik og muligheder. Så længe IVS’ets skæbne er ukendt, anbefaler jeg at slå lidt koldt vand i selskabsstifterblodet.

Problemet med IVS
Fordi et IVS er så billigt at stifte, er der blevet stiftet en del selskaber, som aldrig er kommet i brug, og som aldrig har lavet og indsendt regnskab. Derved er de kommet til at skylde penge til staten, som i sidste ende vil tvangsopløse dem. Det medfører en omkostning for staten, og man har valgt ikke at inddrive denne hos stifterne af den slags inaktive selskaber.

Desuden er IVS’er i højere grad end andre selskaber blevet brugt til forskellige ulovlige aktiviteter – altså svindel.

Regeringens løsning
Disse to problemer vil regeringen altså forsøge at løse ved at standse for stiftelse af IVS’er. Jeg er helt med på, at denne løsning vil løse problem nr. 1 med et trylleslag. Hvis man skal indskyde f.eks. 50.000 kr. kontant for at stifte et selskab, vil der uden tvivl blive færre ubrugte selskaber, som skal tvangslukkes. Prisen for dette er så, at gode og sunde selskaber, som har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser, aldrig vil blive stiftet.

Hvis vi virkelig ønsker, at det i vores samfund skal være attraktivt at stifte virksomheder, er det da tåbeligt at gøre det vanskeligere.

Kobenet
Og så er vi tilbage ved metaforen om kobenet. Lad os forestille os, at vi som samfund forbyder køb af koben og samtidig kræver omsmeltning af alle eksisterende koben. Vil vi da nedsætte indbrudskriminaliteten? Nej. Indbrudstyvene vil ret hurtigt gå over til lægtehamre, låsepistoler, diamantskærere, boltsakse og andre værktøjer, som egner sig til at lukke sig selv ind i andres ejendomme.

Hvordan mod de IVS-kriminelle vil forholde sig? Vil de mon erkende, at det var dumt at være kriminel, når nu man ikke kan være det i IVS-form mere – eller vil de mon finde andre værktøjer til deres svindelnumre?

Pyt med kobenet
Som sælgere af viden, er vi nok temmelig ligeglade med, hvorvidt køb af koben er lovligt eller ej. Men fordi IVS-værktøjet er så velegnet til netop vores form for virksomhed, har det faktisk stor betydning for os, at man kan stifte selskaber med begrænset indskud.

Og for os, som allerede ejer ét eller flere IVS’er, har det da i den grad betydning, om vi bliver pålagt i løbet af to år at fremskaffe en kapital.

Derfor bør DM på vegne af selvstændige og freelancere blandt medlemmerne gå i rette med regeringen om dette tåbelige forslag.