07.12.2017
Blogindlæg

En overlevelsesguide: Sådan skaber du dit eget job

Hans Stokholm Kjer leverer på bloggen andet kapitel i sin guide til atypisk ansatte. Han giver sit bud på, hvordan du skaber dit eget job - fra idé til bæredygtig indkomst.

Af Hans Stokholm Kjer

Dette er andet afsnit af min ”overlevelsesguide for atypisk ansatte”. Kig bagud i bloggen, hvis du vil læse om vigtigheden af, at du skaber reel, målbar og synlig værdi for din arbejdsgiver.

Hvis du selv har haft succes med at lave dit eget job, må du meget gerne dele dine tips om dette i kommentarsporet.

Fra løst til fast
Så snart du bliver løst tilknyttet en arbejdsgiver, skal du begynde at kigge efter problemer i organisationen, som kan løses i et projekt.

Når du har detekteret et problem, laver du en kort projektskitse, som skaber en indlysende løsning af problemet. Denne skitse pitcher du for beslutningstageren, og du får placeret dig selv som projektleder.

Husk at fokusere på den værdi, du skaber for din arbejdsgiver – gerne målt i klingende mønt.

Nu laver du en plan, som implementerer din løsning i organisationen. Til planen knytter du nogle personalefunktioner, hvoraf mindst én er uundværlig. Sørg for, at de kompetencer, der skal bruges for at udfylde den uundværlige funktion, matcher dit CV. Så har du et fortrin, når løsningen skal implementeres.

Et eksempel:

I Thisted Kommune blev jeg projektansat i nogle måneder til at udarbejde en partnerskabsaftale med Realdania og DTU omkring byggeriet af Drifts- og Besøgscenter Østerild. Ét af Realdanias krav til aftalen var, at der skulle indgå et fem-årigt driftsbudget. Det påtog jeg mig ansvaret for at udarbejde.

Den første udgift, jeg satte på budgettet, var løn til en formidlingskoordinator. Jeg udarbejdede også et funktions- og kompetenceark for denne medarbejder. Budgettet blev godkendt af min ledelse og kom med i de videre forhandlinger med Realdania. 

Senere blev jobbet slået op, og jeg havde selvfølgelig gode kort på hånden, da jeg naturligvis matchede kompetencekravene og oven i købet kendte projektet og det netværk, som projektet lever i. Sådan skaffede jeg min faste deltidsstilling i Thisted Kommune.

Jobbet er ret sikkert, for hvis Thisted Kommune nedlægger funktionen, bryder de en aftale med Realdania, som så teoretisk set potentielt kan ophæve aftalen og kræve et stort beløb tilbagebetalt – samtidig med, at Thisted Kommune kommer i ”bad standing” hos Realdania. 

Jeg skal selvfølgelig være bevidst om, at jeg mister jobbet igen, hvis mit driftsbudget ikke holder – altså hvis jeg holder op med at skabe værdi for min arbejdsgiver (se kapitel 1 i guiden). Desuden skal jeg jo være loyal, og jeg skal være klar til at indordne mig under de vilkår, der gælder i en kommunal virkelighed og i et samspil med mange eksterne parter.

I virkeligheden er der ikke så stor forskel på at være selvstændig konsulent og ansat i en funktion, som man selv har skabt i en organisation.

Der er selvfølgelig altid en risiko for, at man ikke får jobbet, når projektet skal realiseres. I mange organisationer er der regler for, hvordan job skal opslås, og man må regne med at møde konkurrence.

Fra projekt til produkt
Det kan man undgå ved at udvikle projekter, som egner sig til at drive som selvstændig virksomhed. Hvis du har en god løsning på en problematik, som flere organisationer står i, kan du måske etablere et projekt og lave det om til et produkt (eller en ydelse). Dit produkt kan så sælges igen og igen.

Et eksempel:

I sluthalvfemserne – før der var nogen, der havde fundet på ordet ”deleøkonomi” – arbejdede jeg i et projekt, der handlede om at etablere andelsbilklubber – altså non-profit-foreninger, som stillede køretøjer til rådighed for foreningens medlemmer. Jeg fik udviklet et bookingsystem og økonomisystem til den slags klubber – endda med adgang fra internettet. Den gamle hjemmeside er gemt her:

Da først systemet var udviklet, kunne det umiddelbart kopieres og anvendes hos andre delebilklubber. Denne ydelse solgte jeg i abonnement til klubberne. Systemet var i en årrække i brug i delebilklubberne i Farum, Roskilde, Aarhus, Herning og et par stykker mere. 

Det første projekt finansierede udviklingen. De følgende projekter finansierede groft sagt driften og skabte et overskud, som jeg kunne investere i andre projekter. 

Faktisk lagde min hjælp til delebilprojekterne grunden til min første selvstændige virksomhed. Jeg åbnede denne virksomhed, fordi projektet, som egentlig var et tværkommunalt samarbejde, i strid med kommunalfuldmagten begyndte at tjene penge. Så hvis projektet skulle forankres, var den eneste lovlige måde, at jeg personligt overtog både risiko og værdi. 

Jeg var dengang ikke bevidst om, at jeg blev iværksætter. Jeg var blot en projektmager, som gjorde det, der skulle til, for at projektet kunne forankres.

Fra idé til job
Det kan opleves temmelig risikabelt at starte egen virksomhed – f.eks. fra et udgangspunkt som ledig dagpengemodtager. Hvis du ikke har lyst eller mod til at skabe og drive din egen virksomhed, kan du forsøge at afsætte din gode idé til en eksisterende virksomhed, som har kompetencer, der supplerer dine.

Jeg har i de senere år set en del eksempler på ledige, som kommer til en virksomhed med en idé, hvorefter de bruger en praktikperiode og måske efterfølgende en jobtræningsperiode på at vække ideen til live i regi af denne virksomhed.

Hvis din idé viser sig økonomisk bæredygtig, har du skabt dit eget job. Investeringen var et par måneders gratis arbejdskraft, samt måske værdien af ideen, som jo nu er ejet af virksomheden. Du bør være temmelig skarp på juraen – især omkring immaterielle rettigheder, hvis du går ud ad denne vej. Risikoen er selvfølgelig, at du spilder værdifuld dagpengeperiode, hvis projektet mislykkes.

Har du gode eller dårlige erfaringer med at lave dit eget job, så del dem gerne i kommentarsporet, så vi andre kan tage ved lære.