04.04.2019
Debatindlæg

Debat: Er der nok dygtige hænder og kloge hoveder i den kreative branche?

Ingen er nogensinde blevet mere kreative ved at være fattige, så vi har brug for mere holdbare forretningsmodeller indenfor kulturverdenen, skriver Kathrine Weicker, som er seniorforretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden.

Af Kathrine Weicker, seniorforretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden og ekstern lektor på CBS
“De kreative erhverv er en industri, der stormer frem globalt, men i Danmark udnytter vi ikke det store vækstpotentiale godt nok”. Sådan sagde Brian Mikkelsen, da han endnu var erhvervsminister.

Sidste efterår udkom Vækstteam for kreative erhverv med sin længe ventede rapport om den kreative branches vækstpotentiale. De konkrete anbefalinger fokuserer på, hvordan Danmark kan udnytte de muligheder, der er for vækst og udvikling i kreative erhverv som design, mode og arkitektur.

I vækstteamets rapport fremhæves de kreative erhverv som særligt vigtige for Danmarks fremtidige vækst, og at efterspørgslen efter de kreative kompetencer fortsat stiger globalt.

Det kan jeg nikke genkendende til. Som konsulent for mange kreative virksomheder har jeg i en årrække oplevet potentiale og opmærksomhed vokse. Nærmest i samklang, idet den store opmærksomhed, som den kreative branche ofte får, også påvirker vækstpotentialet.

Men den ligner ikke rigtig andre brancher herhjemme, hverken når det gælder produkter, virksomhedstyper eller ansættelsesforhold. Så lad os gå et spadestik dybere og se på, hvad der gør den kreative branche speciel. For der er nemlig både muligheder og benspænd på vejen.

En kortlægning af de kreative erhverv har påvist, at de i gennemsnit skaber en højere værditilvækst pr. fuldtidsansat end andre virksomheder. Men de typer af job, som findes i den kreative branche, er anderledes end i mange andre brancher. Det bugner med løse projektansættelser, tvivlsom aflønning – men også med ildsjæle, der går en ekstra mil uden nødvendigvis at få belønning for det. 

De kreative erhverv er karakteriseret ved en høj andel af atypiske beskæftigelsesformer og selvstændige uden ansatte. Ifølge et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet om arbejdsvilkår i de kreative erhverv er andelen af soloselvstændige næsten dobbelt så høj (14 %) som gennemsnittet for den øvrige private sektor (7 %).

En yderligere konstatering er, at mange kreative arbejdstagere – 49 % – har flere job og ofte oplever både længere og kortere arbejdsløshedsperioder. 

En relevant udfordring at se nærmere på er derfor branchens arbejdsmarked. Der passerer virkelig mange dygtige hænder og kloge hoveder igennem den kreative branche, men de bliver ikke hængende længe. Så selvom værdiskabelsen er i top, er fastholdelsen af kompetencer det sjældent.

Derfor er det vigtigt at forstå branchen mere indgående, før man gør den til bannerfører for vækst og udvikling. En central anbefaling fra vækstteamet sigter mod at “videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative dna internationalt”. 

De kreatives dna er netop det særegne ved branchen, for hvad lever de af? De lever af at skabe værdi gennem mening. Et kreativt produkt er meningsskabende for den, der køber det. Omvendt er meningen hos den, der skaber det, ofte mere sammensat. For der bliver arbejdet hårdt i den kreative branche, og der er mange flygtige forhold.

Men det betyder også, at mange skaber værdi uden at få løn for det. Og det har den oplagte konsekvens, at kompetencerne langsomt siver ud, hvis et projekt ikke bærer frugt.

Det kan man begræde, men man kan ikke både hylde branchen og tage afstand fra det faktum. Det er dog sikkert og vist, at ingen nogensinde er blevet mere kreative ved at være fattige. 

Derimod gælder det om at forstå grundvilkår og værdikæde, så vi stadig har en kreativ branche i fuldt flor. Et oplagt svar er et mere helhedsorienteret økosystem, hvor virksomhederne tager deres udviklerrolle seriøst og skaber mere holdbare forretningsmodeller. Så kan det tilmed være, at flere af de dygtige hænder og kloge hoveder bliver hængende – for dem er der brug for.