28.06.2018
Blogindlæg

Formanden på arbejdspladsbesøg: Lykken ved tværfaglige fællesskaber – og behov for faglige netværk

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, er for tiden på rundtur ude hos sine medlemmer på deres arbejdsplads. Dette er den første i rækken af blogs, hvor formanden vil dele, hvad hun får ud af sine mange arbejdspladsbesøg hos medlemmerne.

Af Camilla Gregersen
Det er knap tre uger siden, at jeg sendte en opfordring ud på DM’s Facebook om, at jeg meget gerne vil kigge forbi og høre om medlemmernes faglighed, og heldigvis responderede mange medlemmer med en invitation.

Medicinsk Museion danner rammen om mit første arbejdspladsbesøg. Det er en formidlings- og forskningsenhed i særklasse. Fostre i formalin på hylder står åbne for observation og fortolkning, for her skal tingene ikke gemmes væk - vores medicinske kulturarv bliver præsenteret uden omsvøb.

Men jeg er ikke kommet for at se på kropsdele. Min mission er at høre om medlemmernes arbejdsliv og –vilkår. Magistre skaber stor værdi på deres arbejdspladser, men hvad får de til gengæld? Hvordan kommer deres faglighed i spil? Og hvilke råd og erfaringer har de til mig som formand?

Jeg er bevæbnet med iPad og kage, da jeg træder op ad trappetrinene. På iPad’en skal jeg notere de tanker og idéer, som jeg ved, medlemmerne er leveringsdygtige i. Kagen skal jeg dele med de, der i dag har fundet tid til at indvi mig i deres arbejdsliv. Her er forskning og formidling i højsædet, og det mærker jeg tydeligt på de engagerede medlemmer, der levende fortæller mig om stedet. Jeg hører også om arbejdsbetingelserne, hvor besparelser på kultur- og uddannelsesområdet truer i horisonten.

Der er, foruden mange forskellige uddannelsesbaggrunde og arbejdsfelter, utrolig mange fagligheder repræsenteret blandt medlemmerne på Medicinsk Museion. Da vi er samlet ved frokostbordet om kagen, er der gode hints til, hvad DM kan arbejde for: Bedre karriereveje ud og ind ad universitetet, og et medlem minder mig om, at problemstillingen med tidsbegrænsede ansættelser også er noget, der optager administrativt ansatte. Men det stærkeste indtryk hos mig er den faglige stolthed og glæden ved at have dygtige kolleger med andre faglige baggrunde, end man selv har.

Tværfaglighed viser sig at gå igen over mine mange arbejdspladsbesøg. I Danske Regioner sidder jeg rundt om et bord med medlemmer, der hver især har en faglig baggrund fra sundheds- og samfundsvidenskab, humaniora og naturvidenskab. Forskellige uddannelsesbaggrunde, der bliver brugt i nye sammenhænge. Det er i høj grad det, som magistre er så hamrende dygtige til; at indgå i værdifulde tværfaglige fællesskaber. Men tværfagligheden blomstrer jo bedst, hvis det er solide fagligheder, der bliver bragt i spil sammen. Derfor skal man blive ved med at udvikle sin faglige kunnen.

Jeg oplever på mine besøg en stor trang blandt medlemmerne til, at blive forbundet med hinanden på tværs af arbejdspladser, så man får et netværk med dem, der arbejder med det samme faglige felt. Måske kan DM godt tåle at udvikle sig lidt her? Netværk og faglig identitet må vi kunne sætte nogle bedre rammer op for. Det er rigtig godt at få det input, for det er medlemmernes forslag, der udvikler DM.

Den faglige stolthed er ens for mange akademikere, der ofte varetager helt unikke stillinger. Næsten alle dem jeg møder siger: “Jeg er jo ikke en typisk magister”. Det unormale er det normale! Så hermed en venlig tanke til alle jer, der laver noget helt unikt og anderledes: Tak for jeres seje arbejde. Husk, I er ikke alene.