03.02.2014
Blogindlæg

Ambivalensen i en eksamens­situation

Uklare retningslinjer og vejlederes individuelle præferencer medfører tvivl, angst og forvirring for de studerende.

Af Sofie V. Jensen

Ja, ja, vejleder og censor er også bare mennesker, men hvor betryggende en faktor dette end måtte være, synes jeg, det er problematisk, at deres egne forskningsinteresser og metodiske præferencer finder vej til eksamenslokalet.

Det kan være en stor hjælp at have en vejleder, som brænder for det emne, man skriver om, og som metodisk har stor ekspertise og erfaring inden for det felt, man vælger at udforske, men der skal være styr på formalia, og de officielle retningslinjer skal overholdes.

Jeg ser egentlig ikke mig selv som en regelrytter, og jeg går som udgangspunkt ind for et universitet, hvor der skal være plads til diversitet og til selv at finde sine egne veje, men når det kommer til vejledning af de studerende og overholdelse af formalia, synes jeg, det er enormt vigtigt, at der er nogle konkrete retningslinjer at referere til og evaluere ud fra.

Det er et problem, når en vejleder skider på reglementerne og lader sine individuelle præferencer få forrang for de officielle retningslinjer vedrørende fx antal vejledningstimer, eksamensforløb, semesterkrav eller lignende. At man ligefrem bliver opfordret til at google sin censor, så man kan være på forkant, siger noget om, hvor vigtigt den personlige relation er blevet.

Det er desværre alment kendt, at der er stor individuel forskel på vejlederens engagement i forbindelse med gennemlæsninger, møder og generel vejledning. Vejlederene har så forskellige individuelle præferencer og meninger om, hvad der er best practise, og hvad der er deres ansvar, at det kan være enormt svært at vide som studerende, hvad der er officielle krav, hvad der er normer, og hvad der er personlige præferencer. Og det kan forekomme, at man får direkte modstridende svar fra vejleder til vejleder.

Det er desværre min erfaring, at der simpelthen bliver taget for let på vejlederfunktionen, især i den evaluerende fase – som faktisk i de fleste tilfælde fuldstændig udebliver. Der bliver ikke stillet tilstrækkelige retningslinjer op for hverken vejledning eller eksamen. Dette kan resultere i en stor differentiering i vejledningskvaliteten og en ambivalent følelse af, hvad man som studerende skal forholde sig til. Dette kan føre til tvivl, eksamensangst, et ubegrundet ekstra stort pres og forvirring om, hvad der konkret bliver lagt vægt på i en eksamenssituation. Er det formalia eller personlige præferencer?

Med de manglende retningslinjer er det op til den enkelte studerende at skabe dialog og forventningsafstemme med sin vejleder, hvilket i værste fald kan have fatale konsekvenser for de studerendes eksamensresultat. Det gør det også næsten umuligt efterfølgende at indberette en officiel klage. Vi skal testes, måles og vejes, men hvad med vejlederne og deres ansvar? Mere evaluering og flere konkrete retningslinjer tak!