Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
RonjaRavnskovFacebook

Regeringens udkast til finansloven vidner om en uambitiøs uddannelsespolitik

Der kom mange løfter undervalgkampen fra hele det politiske spektrum. Mange spillere på den uddannelsespolitiske bane begyndte at føle et spirende håb for en fremtid med investeringer i ungdommen og fremtiden. Håbet er banket tilbage under overfladen af regeringens udkast til en finanslov.

Emneord:

Regeringen vil prioritere et samlet løft af velfærd og uddannelse for 5,4 milliarder kroner. Det ér mange penge! Og det er også nye politiske toner, men der er alligevel toner på rosen, når vi dykker ned i tallet.

Siden 2016 har uddannelsessektoren sparet 2 pct. årligt på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det ønsker regeringen at afskaffe med virkning fra 2020 og det er der ifølge de uddannelsespolitiske ordførere stor opbakning til. Det er bestemt en stor sejr for alle os, som har kæmpet for gode kvalitetsuddannelser de sidste mange år. Både studerede og undervisere har råbt vagt i gevær over, at de økonomiske besparelser ikke har kunnet undgå at gå ud over kvaliteten på uddannelserne. Fjerner man omprioriteringsbidraget spares de videregående uddannelser for besparelser på 300 millioner kr. i 2019 og 600 millioner i 2020.

Så langt, så godt, men nu kommer tornene.

Regeringen nævner intet i finanslovsforslaget om at videreføre det såkaldte taxameterløft på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.  Taxameterløftet har været fornyet på finansloven det sidste årti og sker det ikke denne gang, så skal området spare hele 290 millioner kr. De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser skal altså de facto spare det samme, som hele det uddannelsespolitiske område til samme netop er sluppet for. Det vil få katastrofale og fuldstændigt uoverkommelige konsekvenser for uddannelserne og forskningsmiljøerne. Det er uholdbart og uambitiøst fra regeringens side.

Uddannelsesloftet er det andet springende punkt, som ikke står nævnt i finanslovsforslaget. Socialdemokratiske kandidater til Folketinget har gentaget sig selv i det uendelige under valgkampen og Mette Frederiksen meldte det sågar ud allerede på Folkemødet, efter at det var blevet vedtaget. Hvis Socialdemokraterne fik regeringsmagten, så blev uddannelsesloftet droppet. Det er derfor både uambitiøst, og det tenderer til at være usandt, når det så ikke fremgår af finanslovsforslaget. Derudover betyder det, at regeringen fortsat vil fjerne de ca. 300 millioner, som uddannelsesloftet hiver hjem, fra uddannelsessektoren.

Sidst men ikke mindst, virker det en kende sminket at sælge et stop for besparelser som en investering. Hvis man tager et lån i banken og betaler det tilbage, så tror jeg heller ikke, at banken vil mene, at man har lavet en investering. Økonomien på vores uddannelser er skåret ind til benet, og det går ud over kvaliteten. Det er derfor ikke nok at stoppe for besparelserne, der er også behov for geninvestering, hvis vi for alvor skal have kvaliteten tilbage i højsædet.

Regeringen har afsat 2,1 milliard til forhandlinger med de øvrige partier om den endelige finanslov. Jeg håber, at de øvrige partier tør være ambitiøse på uddannelsespolitikkens vegne. Det er trods alt vores fremtid det handler om.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen