Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
JonathanLowe_1200

Har I overvejet at droppe jeres problemer?

Når du møder et problem på arbejdspladsen, som ledelsen ikke vil afsætte ressourcer til at løse, kan du indimellem bare droppe det - og finde bedre løsninger på anden vis. Det mener iværksætter Jonathan Løw.

Emneord:

For nyligt besøgte jeg en kunde, der var gået i stå med deres kommunikation, fordi de manglede ressourcer til at igangsætte de tiltag, de drømte om skulle øge efterspørgslen på deres nye service.

Eller faktisk var det ikke en ny service, men en relancering af en rigtig god idé, der ikke havde fået den udbredelse, man oprindeligt havde håbet på. Imidlertid havde ledelsen nu lukket kassen i på grund af skuffende salgstal. Og svaret lød derfor, at man blandt andet ikke vil investere i at få produceret nogle lækre og professionelle videoer til relanceringen.

Ledelsens afvisning havde ført til frustration længere nede i organisation, og man stod lettere handlingslammet tilbage i forhold til, hvordan man så kunne skabe en succesfuld relancering. Derfor havde man iværksat en workshop med undertegnede, hvor det hurtigt stod klart, at vi, inden vi overhovedet kunne lægge kommunikationsstrategien for fremtiden, skulle få løst de eksisterende udfordringer.

Da jeg spurgte gruppen om idéer til at løse denne modstand fra ledelsen, blev der stille. Naturligt nok for de dygtige folk i gruppen var hverken dovne eller dumme. Havde de kunnet løse problemet, så havde de gjort det, men det kunne de ikke.

Jeg foreslog dem derfor, hvad amerikaneren Daniel Burrus kalder for ”skip the problem”. Oversat til jævnt dansk: Drop problemet.

Fra skepsis til begejstring

Da jeg først sagde det, blev det mødt med stor skepsis. Jeg kunne godt se, at gruppemedlemmerne tænkte, at det da var meget nemt for en konsulent som mig at komme udefra og blot opfordre dem til at droppe deres problemer. Hvis det virkelig var så nemt, så havde de jo nok gjort det.

De første kommentarer lød derfor på, at jeg ikke havde forstået deres problemer og hverdag, men det havde jeg. Jeg har nemlig oplevet mange lignende situationer, hvor teams og medarbejdere føler sig låst og lammet, fordi ledelsen sætter sig på tværs, og man oplever det som om, at alt derfor går i stå.

"Jeg har oplevet mange situationer, hvor teams og medarbejdere føler sig låst og lammet, fordi ledelsen sætter sig på tværs, og man oplever det som om, at alt derfor går i stå".

Jonathan Løw

Imidlertid behøver modstand ikke betyde stilstand. Jeg prøvede derfor at være mere konkret og stillede gruppen et spørgsmål:

”I fortæller mig, at ét af jeres problemer lige nu er, at ledelsen ikke vil afsætte de nødvendige midler til at producere nogle professionelle film til relanceringen. Hvad med, at vi dropper det problem?”

Før der kom nye indvendinger, skyndte jeg mig at tilføje:

”Jeg foreslår, at vi dropper problemet. I stedet for de professionelle film, som er problemet, så bed de nuværende brugere af den service, I gerne vil relancere, optage deres erfaringer med servicen med deres iPhone og brug disse autentiske videoer som jeres kommunikation. På den måde har I droppet problemet.”

Der blev stillet et øjeblik, et par stykker nikkede, og en medarbejder udbrød: ”Det er en fed idé. Det vil også gøre, at det bliver langt mere autentisk, end hvis vi laver endnu én af vores dødssyge firmafilm ud fra det samme manuskript.”

De andre smågrinede lidt, og på nogle få minutter havde vi droppet problemet og skabt en ny og endda bedre løsning. I dette tilfælde skulle jeg hjælpe gruppen lidt på vej, men ofte oplever jeg, at det sker helt uden min indblanding. Man skal blot lige have troen på, at også store problemer kan skippes på samme måde.

Problem-skipping kan løsne frustrationer

Problem-skipping er ikke raketvidenskab, men alligevel er der alt for få organisationer, som bruger metoden i deres arbejde med både innovation, forretningsudvikling, kommunikation og ledelse. Konsekvensen er, at vi bliver låst i tankemønstre og begrænsninger, som vi ikke behøver blive låst af.

Problem-skipping er ikke raketvidenskab, men alligevel er der alt for få organisationer, som bruger metoden ... Konsekvensen er, at vi bliver låst i tankemønstre og begrænsninger"

Jonathan Løw

Det er ganske naturligt og menneskeligt, for vores hjerne har en tendens til at elske mønstre og problemer for den sags skyld. Det skyldes ikke, at vi mangler kreativitet eller forestillingsevne, men at hjernen har brug for meget konkrete strategier og metoder for at kunne se udover problemerne. Ellers låser den sig fast helt af sig selv, for den strategi fungerer overordentligt godt i hverdagen, hvor hjernen kun kan overskue at komme igennem dagen, fordi vores dag er baseret på så mange mønstre og gentagelser. Ergo er vi vant til, at hjernen fungerer på grund af vores vaner og mønstre og ikke på trods af dem, som vi har brug for, når vi skal udfordre vores tilgang til problemer.

I resten af workshoppen gik der i øvrigt sport i problem-skipping. Vi tog fat i nogle af de andre rigide strukturer og problemer, der frustrerede medarbejderne, og man kunne mærke, at ny energi blev frigivet og kanaliseret over i denne proces. Det var virkelig en fornøjelse at være en del af.

Nogle timer senere sagde vi farvel og på gensyn. Det var en lille historie fra det virkelige erhvervsliv.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Nationalmuseet

Vicedirektør

Nationalmuseet

UCL Erhvervsakademi  og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Forsker og underviser i almendidaktik og pædagogik

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Niels Bohrs Allé, Odense

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug / Fiskeriafdelingen søger...

Grønlands Selvstyre - Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Læs om

Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen