Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
JonathanLowe_1200

Blog: Sådan kan pressemeddelelser bruges til at skabe ny innovation

Hvis I ikke er i stand til at formulere en pressemeddelelse for jeres næste væksteventyr, så skyldes det formentlig, at det slet ikke er så eventyrligt endda, skriver Jonathan Løw.

Emneord:
Det kan måske lyde som den forkerte rækkefølge først at skrive en pressemeddelelse, inden I rent faktisk har skabt selve produktet eller servicen, men faktisk er det måden, hvorpå Amazon og mange andre succesfulde organisationer i dag arbejder med innovation og det at udvikle nye forretningsområder og koncepter.

Hos Amazon kalder man metoden ”Future Press Release”, og den er baseret på fire ”regler”, som skal følges hver gang. Nedenfor har jeg overført reglerne og metoden på en tænkt dansk organisation, som har udviklet en jobplatform til glæde for andre virksomheder, der søger nye talenter. Eksemplet er inspireret af en faktisk case fra min seneste bog – GURUBOGEN.

Regel 1: Beskriv fremtiden. Ikke nutiden.
Forestil dig at jeres organisation overvejer at igangsætte en ny innovationsproces, udvikle en ny platform, udkonkurrere en anden aktør i jeres industri etc. Spørgsmålet er nu, hvad det vil være for en fremtid, I befinder jer i, når dette er lykkedes?
Udgangspunktet for pressemeddelelse-teknikken er at skrive om jeres succes, efter den har fundet sted. I skriver altså ikke om en produkt- eller service-lancering, men kigger tilbage på, hvorfor det gik så godt. Dvs.: Hvilken bedre fremtid resulterede jeres seneste tiltag i?

Eksempel: IT-virksomhed fik stor succes med ny platform for rekruttering

Regel 2: Beskriv den forskel I gjorde for kunderne.
Forestil dig, at jeres nye produkt, service eller transformation blev en stor succes. Ikke kun for jeres egen organisation, men ikke mindst for de kunder, som I servicerer. Hvordan gjorde det virkeligheden bedre for kunderne? Hvordan oplevede de den værdi, I skabte for dem? Sæt ord på årsagerne til dette og de mål, I havde opstillet for jeres succes.

Eksempel: Den nye platform for rekruttering blev en stor succes, fordi den gjorde det nemt for danske virksomheder at oprette et nyt job på fem minutter samt matche jobopslagene med studerende med interesse for præcis denne type jobs. Dette blev muligt igennem en smart algoritme, som blev bygget til formålet.

Regel 3: Sæt et ambitiøst og klart mål.
Forestil dig hvad der helt konkret blev opnået igennem jeres nye løsning. Hvilke resultater opnåede I i forhold til de økonomiske nøgletal, vækst, markedsandel osv.?

Eksempel: Platformen har på rekordtid gjort virksomheden til en dansk gazelle. Alene sidste år opnåede man en vækst på 50% og fik nye kunder i både Norge, Sverige og Holland.

Regel 4: Beskriv de principper, der førte til jeres succes.
Forestil dig at I kigger tilbage og skal beskrive de svære ting, I gik igennem, og hvordan I løste og forløste dem. Hvilken slags udfordringer og modstand oplevede I, og hvad var årsag til, at I alligevel lykkedes? Hvordan agerede jeres konkurrenter, og hvorfor var det alligevel jer, som fik succes? Havde I en ”hemmelig opskrift”, eller hvad skyldtes det?

Eksempel: Én af nøglerne til succes har været virksomhedens klare fokus på medicinalindustrien. En industri, som de to co-founders begge kommer fra, og som de derfor kender indefra. Det har trods hård konkurrence sikret virksomheden en stærk niche og muligheden for at specialisere sig og levere en dybde i jobplatformen, som har vist sig mere attraktiv end konkurrenternes.

Læringen af ovenstående metodik og regler
Pressemeddelelse-tilgangen kræver ikke blot af organisationen, at man reflekterer nærmere over, hvor man egentlig vil hen med sit produkt eller service. Det giver også en mulighed for, når der er konsensus omkring ordlyden og visionerne, at man efterfølgende kan holde hinanden op på dette og dermed skabe en fælles vision og commitment.

Som leder vil du kunne henvise til de forskellige dele af jeres pressemeddelelse som en måde at lede og holde de enkelte teams ansvarlige på de ting, I har opstillet som målsætninger og vision. Derudover fungerer denne omvendte pressemeddelelse-teknologi som en måde, hvorpå I kan tage nogle af de vigtigste diskussioner tidligt i processen. At skrive en sådan pressemeddelelse forudsætter nemlig, at man klart har forstået den værdi, som løsningen skaber for slutkunderne, samt hvordan den skal fortælles til de selvsamme kunder. Logikken er altså, at hvis I ikke er i stand til at formulere en sådan pressemeddelelse for jeres næste væksteventyr, så skyldes det formentlig, at det slet ikke er så eventyrligt endda.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen