Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Jakob1200

Redaktøren: Magtelitens kritik af humaniora er forfejlet. Virksomhederne skovler humanister ind

Vi har brug for en elite, der forstår, at vi ikke kan løse de store udfordringer uden at inddrage humanisternes viden. Det fordrer, at eliten begynder at tænke sig om og ikke opfører sig som lemminger med evige gentagelser af omkvædet om brødløse humanister, skriver Magisterbladets redaktør

Emneord:

Den udokumenterede kampagne mod de såkaldt luddovne nyuddannede ligger i forlængelse af, at den danske elite i årevis har talt humaniora ned som brødløst. Det er ikke en selvfølge. Eliten i Norge gør det modsatte.

I Norge taler eliten positivt om humaniora. En omfattende rapport – Melding 25 - bestilt af den norske regering peger på, at humanistiske discipliner som sprog, historie og kultur er helt afgørende, hvis vi skal løse de store samfundsproblemer. Det gælder både løsninger på klimakrisen, at skabe vellykket integration og udvikle teknologi, der kommer alle til gode. Den norske regering har taget konsekvensen og har øget bevillingerne til humaniora kraftigt.

I Danmark derimod har eliten i årevis talt humaniora ned. Det bliver så i disse dage toppet med, at ledige nyuddannede omtales som ”luddovne”, hvis de ikke skynder sig at tage et job i Netto.

Resultatet af kampagnen mod humaniora er, at 30 procent færre unge i dag søger ind på humaniora end i 2013, og at bevillingerne falder støt.

Eliten kan ikke have ret i begge lande. Eliten i Norge har ret. Eliten i Danmark tager fejl.

Magteliten tager fejl om humaniora

De to danske sociologer Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen kortlagde for et par år siden den danske magtelite. De mødes i bestyrelser, virksomheder og fonde, har samme sociale baggrund, mødes til de samme arrangementer og receptioner, bor nord for København, går til bal hos dronningen og sidder i VL-grupper sammen. Man omgås flittigt og opnår konsensus om visse antagelser og holdninger.

Fx at humaniora er brødløst og skal nedprioriteres. Det er synd, fordi det er forkert. Selvfølgelig er alle humanistiske uddannelser ikke lige relevante for arbejdsmarkedet, og det skal være legitimt at diskutere, hvilke humanistiske uddannelser vi skal satse på. Men antagelsen om at humaniora generelt er brødløst bliver faktisk modbevist hver dag af det selvsamme erhvervsliv, som store dele af eliten repræsenterer. De private virksomheder skovler humanister ind, hurtigere end nogen kan nå at sige brødløs.

"De private virksomheder skovler humanister ind, hurtigere end nogen kan nå at sige brødløs."

Jakob Elkjær

Antallet af fuldtidsbeskæftigede humanister i det private erhvervsliv er steget med 39 procent fra 2010 til 2017. Det viser en ny analyse fra Dansk Magisterforening, som er baseret på tal fra Danmarks Statistik. På bare syv år er antallet af humanister i virksomhederne vokset med 5.284 netto, så der er i dag er 18.685.

Private virksomheder ansætter ikke dyre akademikere for sjov. Når mere end 800 flere humanister arbejder i IT-branchen end for syv år siden, så skyldes det, at de har øje for mennesket bag teknologien og er gode til projektledelse og til at tænke i etik og brugervenlighed. Når konsulentbranchen netto har ansat 840 flere humanister end for syv år siden, så skyldes det, at virksomhederne efterspørger folk, der kan tænke i kultur, menneskelige relationer og komplekse problemstillinger.

Andelen af arbejdsløse nyuddannede humanister er, modsat hvad de fleste tror, kun en anelse højere – 43 procent efter tre måneder - end for naturvidenskabelige kandidater – 39 procent efter tre måneder. Og det er der en god forklaring på. Det skyldes, at der ikke findes en motorvej ind på arbejdsmarkedet for humanister. Hvis man læser jura, medicin eller ingeniør, så ved man, hvad man skal lave, når man er færdig. Men det gør humanister sjældent. Det tager lidt tid at finde den rette hylde.

Et par år efter endte studier er overledigheden stort set væk. I det nummer af Magisterbladet, som udkommer i dag, har vi for eksempel talt med en kandidat, som læste cultural encounters & international studies på RUC. Hun troede, at hun skulle arbejde for en NGO, men er i dag projektleder i en af verdens førende leverandører af virksomhedssoftware.

"Det giver ingen mening at piske højtuddannede til at udføre ufaglært arbejde, før de har fået en chance for at finde et job i de virksomheder, som for alvor har åbnet døren for humanister de seneste år"

Jakob Elkjær

Vi hjælper hverken kandidaterne, erhvervslivet eller samfundet ved at sætte dimittendsatsen ned og tvinge kandidaterne hurtigt i gang med HK-arbejde. De er langt mere værd for samfundet, når de har fundet det rette højt kvalificerede job, selv om det tager lidt mere tid.

Forskningschef Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri udstillede for nylig en sprække i elitens enighed, da hun advarede regeringen mod at skære i de humanistiske uddannelser. Hun skrev på Altinget.dk, at vi skal uddanne ’dygtige sprogfolk, der kan understøtte vores eksport’ og at ’vi både har brug for mennesker, der kan kode, og mennesker der kan afkode’.

Godt sagt. Vi har brug for en elite, der forstår, at vi ikke kan løse de store udfordringer uden at inddrage humanisternes viden. Det fordrer, at eliten begynder at tænke sig om og ikke opfører sig som lemminger med evige gentagelser af omkvædet om brødløse humanister. Det giver ingen mening at piske højtuddannede til at udføre ufaglært arbejde, før de har fået en chance for at finde et job i de virksomheder, som for alvor har åbnet døren for humanister de seneste år.

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Museumsinspektør

Grønlands Nationalmuseum

The Danish Institute for Human Rights

Senior project manager of the Danish-Arab Partnership Programme (DAPP)

The Danish Institute for Human Rights

Læs om

#vihylderhumanister Adjunkter Administration Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøbloggen Arbejdstid Arkæologi Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningsfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration IT IT IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab Scient SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Udland Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen